Byggemarkedskæde sætter klimatal på varelevering
Torsdag 26. september 2024 kl: 12:53
Af: RedaktionenHvis man er håndværkerkunder hos byggemarkedskæden Stark, kan nu se, hvor meget transporten af byggematerialer, man får leveret, har udledt af CO2. Den nye mulighed i Stark KlimaLog kan hjælpe kunderne med at leve op til skærpede klimakrav for transport til og fra byggepladserne. Kravene indgår i et udkast til ændring af bygningsreglementet, som Social- og Boligstyrelsen har sendt i høring
Når byggematerialer skal transporteres til en byggeplads, udleder transporten mere eller mindre CO2. Er det en transport, som Stark står for, kan man som kunde bruge Stark KlimaLog til at se, hvilke emissioner kørslen til byggepladsen har udledt.
Stark KlimaLog viser ud over transportdata også CO2-data og øvrig miljøinformation på titusindvis af byggematerialer.
Baggrunden for at kører transporten ind i Stark's KlimaLog er, at SVM-Regeringen og et bredt politisk flertal blev i maj 2024 enige om en aftale, der strammer klimakravene til nyt byggeri markant. Et af aftalens hovedpunkter er, at selve byggeprocessen skal med i klimaregnskabet. Med aftalen bliver der fastsat en grænseværdi, der blandt andet dækker den klimapåvirkning, transporten af byggematerialer udleder.
I forlængelse af aftalen har Social- og Boligstyrelsen sendt et udkast til ændring i bygningsreglementet i høring om, at klimaregnskaber for emissioner på transport skal implementeres i bygningsreglementet fra 1. juli 2025.
- Vi hilser de skærpede krav i bygningsreglementet om at inkludere transportdata velkommen. Hos Stark ønsker vi at lette kundernes arbejde med at indsamle data, og vores digitale platform gør det nu også muligt at trække en rapport med emissioner på transporten af deres byggematerialer. Med Stark KlimaLog får kunderne med andre ord et samlet klimaoverblik ét sted, siger Christian Stokholm, der er direktør for strategi- og forretningsudvikling hos Stark Danmark.
Logistikrapport med få klik
Med få klik kan professionelle kunder hos Stark logge ind på deres konto via Stark's hjemmeside og trække en rapport med emissioner på logistik af deres materialer. Derudover kan kunderne se, om materialerne er leveret til byggepladsen, eller om de er købt og afhentet af håndværkeren selv i en Stark-forretning. Den indsigt kan kunderne bruge til at optimere byggepladsprocessen.
Christian Stokholm oplyser, at der i forhold til Stark's egne leverancer er flere forskellige måder at opgøre emissionsdata på. Derfor vil Stark løbende justere og opdatere kundernes muligheder for at trække tal gennem KlimaLog.
- Som det står nu, ved vi ikke, hvordan de præcise krav til transportdelen i klimaregnskabet bliver. Men vi har nu givet adgang til første fase af transportdata til vores kunder, og vi har planlagt yderligere to faser. Når den konkrete lovgivning er klar, kommer vi selvfølgelig også til at optimere mod den, siger han.
Om Stark KlimaLog:
Stark lancerede sin KlimaLog sidste efterår. Stark KlimaLog er et digitalt værktøj, som alle virksomhedens professionelle kunder har adgang til. Her kan de trække klimadata på deres indkøbte materialer, både på materialeniveau, byggeplads-niveau og for hele virksomheden.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Webside forklarer og oplyser om ny kilometerbaseret og CO2-afhængig vejafgift
- Busser bliver undtaget i ny lov om nulemissionszoner
- To europæiske hovedstæder 1.100 kilometer fra hinanden er blevet forbundet med direkte tog
- Roskilde får en ny truck-station med energi til lastbiler og busser
- To lastbilproducenter dominerer markedet for tunge elektriske lastbiler
- Fredag 6. december 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Regionalbus har fået dieselmotor byttet ud med el-motor
- Dansk-svensk havneselskab får støtte til CO2-infrastruktur
- Batteriproduktionsfacilitet i Nürnberg skaber knap 350 nye arbejdspladser
- Træsprit havner på Djurslands største havn
- Lastbiler er blevet registreret forkert
- Staten skal hjælpe markedet for grønt flybrændstof i gang
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |