Fransk-hollandsk luftfartsselskab køber af 1,5 millioner ton mere bæredygtigt flybrændstof
Onsdag 25. september 2024 kl: 11:46
Af: RedaktionenAir France-KLM har udvidet sin aftale fra 2022 med det franske energiselskab TotalEnergies om levering af mere bæredygtigt flybrændstof. Den nye aftale betyder, at TotalEnergies skal levere op til 1,5 millioner ton mere holdbart flybrændstof (SAF) til det fransk-hollandske flyselskab over en tiårig periode
- Air France-KLM er førende inden for brugen af mere bæredygtigt flybrændstof og topper listen over flyselskaber, som flyver med mest SAF i tankene. At sikre store volumener er en forudsætning for, at vi kan nå vores målsætning om at flyve med 10 procent i SAF i 2030. Derfor er denne aftale så vigtig, siger Tom Verbugt, der er General Manager i Air France-KLM i Nordeuropa.
Den nye aftale er tæt på en fordobling af den tidligere aftale fra 2022, hvor TotalEnergies påtog sig at levere 800.000 ton SAF-brændstof til Air France-KLM. Produktionen skal foregå på TotalEnergies’ franske og europæiske bio-raffinaderier og vil blive anvendt på Air France-KLM’s fly fra blandt andet Frankrig og Holland.
Air France-KLM har et mål om at reducere CO2-udslippet pr. passager med 30 procent i forhold til 2019 samt at anvende mindst 10 procent SAF-brændstof på alle ruter. Derudover har selskabet indført en stram indkøbspolitik og køber kun anden-generations SAF, som ikke konkurrerer med den globale fødevareproduktion. Den SAF, der leveres til Air France-KLM, fremstilles af affald og rester fra cirkulær økonomi.
- Det er glædeligt at se, at både udbuddet og efterspørgslen efter SAF vokser. Der er en stor interesse for SAF, hvilket vi også oplever fra vores kunders side. Produktionskapaciteten er i vækst på globalt plan, og i Norden foregår der kraftig aktivitet med henblik på at øge produktionen af bio SAF samt e-fuels. Set i den sammenhæng er denne investering et vigtig led i at mindske klimapåvirkningen fra fly, siger Maria Hagelberg, der er Sustainability Lead i Air France-KLM i Nordeuropa.
Ifølge Air France-KLM er SAF-brændstof sammen med flådefornyelse den bedste eksisterende løsning til at reducere CO2-udledningen fra fly. SAF-brændstof kan reducere CO2-udledningen med mindst 75 procent og op 90 procent gennem hele brændstoflivscyklussen sammenlignet med konventionelt flybrændstof.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Lufthavn på Fyn kom ud med underskud
- Den norske stat har tjent en halv milliard på salg af aktier i flyselskab
- Flere flyver via lufthavnen i København
- Passagertal nåede sit bedste maj-tal i over ti år
- Passagertal i lufthavn ved Limfjorden var tæt på 2022-tal
- International transportkoncern fra Hedehusene udvider partnerskab med FN-organisation
- Lufthavn i Sydjylland bragte årsresultatet op - og ser frem til et år med færre passagerer
- Færøerne overtager ansvaret for luftfarten over det færøske område
- Toldstyrelsen melder om flere store narkosager i lufthavn i april
- Toldaftale mellem USA og Kina ændrer toldsatser fra 145 procent til 30 procent - i tre måneder
- Lufthavn sydvest for Viborg er på vej på private hænder
- PtX-anlæg i Sønderjylland producerer methanol til containerskib
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Titel: | ||
Kommentar: | ||
Navn: | ||
Email: | ||
Adresse: | ||
By: | ||
Indtast bogstaverne: ÆØÅ | - så hjælper du os med at undgå spam. | |
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |