Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Skandinavisk flyselskab udvider antallet af ruter fra København

Onsdag 18. september 2024 kl: 13:19
Af: Redaktionen

Flyselskabet SAS, der har fået nyt grundlag med en ny ejerkreds efter selskabets økonomiske, vil udvide antallet af ruter med Københavns som knudepunkt. Den omfattende udvidelse fra København starter med 15 nye ruter i sommertrafikprogrammet for 2025$

De 15 nye ruter fra København omfatter blandt andet en langdistancerute til Seattle på USA's vestkyst og ruter til Turku, Billund, Kristiansand, Harstad/Narvik og Bodø i Skandinavien. Der til kommer ruter til lufthavne i Krakow (Polen), Madrid, Valencia, Sevilla (Spanien), Budapest (Ungarn), Lyon (Frankrig), Malta (Malta), Bukarest (Rumænien) og Milano Linate /Italien).


Derudover vil SAS øge frekvensen på 15 af de eksisterende ruter - eksempelvis Stockholm, Oslo, Prag, Berlin og Helsinki.


- Efter ny ejerstruktur og den vellykkede afslutning af vores omstrukturering, fremstår SAS som et konkurrencedygtigt og økonomisk stærkt flyselskab. Ved at styrke København som vores hovedknudepunkt og udvide vores netværk, øger vi forbindelserne og driver økonomisk vækst ikke kun i Danmark, men i hele Skandinavien. Når vi fokuserer på at opbygge et globalt knudepunkt i Skandinavien, vil København blive en central gateway, der bringer regionen endnu tættere sammen,” siger SAS' administrerende direktør og koncernchef, Anko van der Werff.


Forbedret forbindelse til Oslo og Stockholm
SAS fortsætter med at tilbyde ruter fra Oslo og Stockholm. Oslo Gardermoen vil opretholde op til 125 daglige afgange til over 60 destinationer med fokus på regional og europæisk rejse. Derudover vil SAS fra sommeren 2025 introducere en ny sæsonrute mellem Oslo og New York på USA's østkyst.


SAS understreger også, at Stockholm Arlanda med over 70 direkte ruter og 120 daglige afgange fortsat vil være en vigtig gateway for europæisk og interkontinental rejse - understøttet af SAS' nyligt annoncerede partnerskab med Braathens Regional Airways AB.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportkoncern justerer sine priser i opadgående retning
- Lufthavn på Djursland nåede op på godt 55.000 rejsende
- Nordjysk lufthavn nåede andenstørste rejsemåned
- Fransk-hollandsk luftfartsselskab køber af 1,5 millioner ton mere bæredygtigt flybrændstof
- Aalborg og Nuuk bliver forbundet direkte med ny flyrute
- Det er en fantastisk nyhed
- Skandinavisk flyselskab udvider antallet af ruter fra København
- Indisk it-virksomhed udvider samarbejde med britisk flymotorproducent om brintteknologi
- Stor tysk transportkoncern får dansk ejer
- Færre fly fragtede flere passagerer
- Regeringen skal investere i markedet for grønne brændsler
- Charterrejser prægede sommertallene i jysk lufthavn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst