Containerskib på sprit sejler mellem Europa og Asien
Tirsdag 10. september 2024 kl: 15:10
Af: Redaktionen
Verdens største containerskib, der sejler på methanol - træsprit, er sat i regelmæssig rutefart mellem Europa og Asien. Skibet »Antonia Maersk«, der blev navngivet i Aarhus i august og har en kapacitet på 16.592 teu, sejler mellem Göteborg som en af de europæiske havne og Singapore, Ningbo og Shanghai som havne i Asien. Den svenske storhavn har nu ugentlige afgange med to methanol-drevne skibe fra Maersk
A. P. Moller - Maersk har planer om at søsætte yderligere 20 methanoldrevne skibe frem mod 2027.
Antonia Maersk sejler på på bio-metanol, hvilket ifølge A. P. Moller - Maersk betyder, at skibet udleder 280 ton mindre CO2 dagligt sammenlignet med et tilsvarende skib, der sejler på fossilt brændstof.
Tidligere i år satte A. P. Moller - Maersk det mindre methanol-drevne containerskib »Laura Maersk« ind på en intraeuropæiske rute med Göteborgs Hamn og Bremerhaven som nogle af anløbshavnene.
I forbindelse med, at A. P. Moller - Maersk har indsat »Antonia Maersk« på ruten mellem Göteborg og havne i Asien, oplyser Göteborgs Hamn, at der i dag er omkring 30 containerskibe, der sejler p åmethanol - og at en række rederier samlet har afgivet ordre på op mod 300 methanoldrevne skibe. Methanoldrevne skibe udgør dermed omkring 10 procent af det samlede antal bestilte skibe på de forskellige skibsværfter.
Lidt om methanol:
Methanol, der er det samme som træsprit, betegnes af mange som et nøglebrændstof til søfarten
Methanol er ved normal temperatur en flydende og farveløs væske, som er enkel at håndtere efter eksisterende regler og retningslinier.
Bio-methanol produceret ud fra biomasse mindsker CO2-slippet med omkring 65 procent sammenlignet med fossilt brændstof
Lidt om containerskibet »Antonia Maersk«:
Lastkapacitet: 16.592 teu
Længde: 350,59 meter
Bredde: 53,5 meter
Dybgang: 18 meter
Søsat: februar 2024
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Rederier kom med klare budskaber til erhvervsministeren
- Fredag 21. november 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Energiselskab investerer over en halv milliard i nye motorvejsstationer og butikker
- Puljemidler går til 920 el-lastbiler
- 13,8 millioner kroner skal få flere el-busser ud på de midtjyske veje
- Varebil som chassis med førekabine er elektrisk fra bunden
- Tyskland vil støtte import af dansk brint
- Fredag 14. november 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Dansk energiproducent har reduceret sit CO2-udslip med 98 procent
- Transportministeren inviterer til ø-topmøde
- Hjemmeleveringer fra Ikea bringes ud med elektriske biler
- Teknik-entreprenør har bestilt 500 el-barebiler
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




