Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
REGISTRERING AF CHAUFFØRER SOM BRUGERE AF BILER:

Vognmandsorganisation formoder, at krav falder bort

Onsdag 4. september 2024 kl: 16:19
Af: Redaktionen

Direktøren for vognmandsorganisationen DTL, Erik Østergaard, skal mandag have et møde med Motorstyrelse, der hører under Skatteministeriet. På mødet står blandt andet kravet om registrering af chauffører som sekundære brugere af biler, de i længere perioder kører i. Et krav, der blev understreget af Motorstyrelsen inden sommerferien

Reglen om registreringen af såkaldte sekundære brugere af et registreringspligtigt motorkøretøj har været gældende i en længere årrække, men er ind til nu ikke blevet håndhævet. Men Motorstyrelsen understreger reglen i en vejledning på området som følge af den politiske fokus på at dæmme op for vanvidsbilister. 


Motorstyrelsen begrunder de skærpede regler med, at det vil gavne politi, skatteforvaltning og andre myndigheder i bestræbelserne på at finde ud af, hvilke personer, der har adgang til et givet køretøj. 


Men som vi tidligere har beskrevet her på transportnyhederne.dk, er det nogle regler, som de forskellige transportorganisationer mener, hører hjemme et helt andet sted end på det professionelle godstransportområde. Her kan man med meget stor præcision finde frem til, hvem der har kørt et givent køretøj på et givent tidspunkt via køretøjets takograf, lønsedler eller arbejdssedler fra virksomhederne. Det behøver man ikke yderligere krav for at få frem.


Erik Østergaard, der er administrerende direktør for DTL, siger til transportnyhederne.dk, at han på mødet med Motorstyrelsen mandag 9. september har en klar formodning om, at han vil få at vide, at kravet vil falde bort, når det gælder ansatte chauffører. 


Han tager udgangspunkt i det svar, som den nu tidligere skatteminister Jeppe Bruus (S) gav en række transportorganisationer på transportområdet i sidste uge. Erik Østergaard går også ud fra, at selvom skatteministeren efter 29. august hedder Rasmus Stoklund (S), står brevet fra Jeppe Bruus stadig ved magt.


Interesserede kan læse mere i følgende artikler:

Registrering af chauffører som brugere af biler:
Transporterhvervet har fået svar fra skatteministeren


Registrering af chauffører som brugere af biler:
Transporterhvervet har skrevet til skatteministeren






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Kølemaskiner har kunnet køre elektrisk i 25 år
- Let chassis bærer tunge containere
- Rækkevidde på 500 kilometer breder sig
- Forbrændingsmotorer til brint vinder frem
- Hollandsk lastbilproducent har en bred vifte af modeller og løsninger med på messe
- Fyns Politi uddelte bøder til 22 lastbilchauffører
- 28-årig mand havde ikke det rigtige kørekort
- Store og små køretøjer kan blive tjekket ved grænsen
- Vognmand hentede to-akslede med treakslede
- Fredag 13. september 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- En sæk med luft var afgørende
- Stor tysk transportkoncern får dansk ejer

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst