DSB melder om stor interesse for grønne obligationer
Tirsdag 3. september 2024 kl: 13:31
Af: RedaktionenDSB har gennemført sin første udstedelse af grønne obligationer for 500 millioner euro - godt 3,7 milliarder kroner. Obligationerne er blevet solgt til en bred gruppe af investorer, herunder pensionskasser, forsikringsselskaber, kapitalforvaltere og banker i både Danmark og Europa. Salget af grønne obligationer markerer endnu et skridt i DSB’s omstilling til en mere bæredygtig drift
De grønne obligationer er solgt gennem en budproces, hvor ønsket om at købe obligationer markant har oversteget antallet af obligationer, der var udbudt til salg. Investorerne havde samlet set langt ordrer for over 3 milliarder euro - cirka 22,5 milliarder kroner.
- Vi er stolte af, at investorerne har vist så stor interesse for vores grønne obligationer. Det viser, at DSB er en attraktiv investeringsmulighed, og at vores høje kreditvurdering og engagement i at levere offentlig transport gør os til en stabil og sikker investering, siger økonomidirektør i DSB, Pernille Damm, og fortsætter:
- DSB ønsker at være den drivende kraft i visionen om fremtidens kollektive trafik i Danmark. Salget af vores grønne obligationer er med til at understøtte dette, og er et vigtigt skridt på vejen mod en mere bæredygtig rejse for alle vores kunder.
DSB oplyser, at pengene fra obligationerne vil blive anvendt til at styrke DSB for fremtiden - herunder opførelsen af nye værksteder i Næstved, Aarhus og København samt anskaffelse af nye elektriske vogne og togsæt.
DSB planlægger flere grønne obligationsudstedelser i de kommende år i takt med, at nye værksteder bliver bygget og togsæt bliver leveret.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Signalsystem på Fyn får støtte fra EU
- Danmarks største containerhavn håndterede 30 procent flere containere i maj
- Tøjkoncern får mere plads i tørhavn ved Taulov
- Køreledning blev revet ned - politiet søger vidner
- - De største perspektiver ligger stadig foran os
- Tunnelen er vigtig for at fremtidssikre en effektiv transport
- - Det vil styrke Sveriges samlede konkurrenceevne og robusthed
- - Øresundsregionens transportrelationer trænger til en overhaling
- Jernbanen mellem Amager og Skåne skal have nye skinner
- Billund har forbindelse med fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland
- Nordtysklands største havn tog hul på året med positive tal
- Havneselskab med aktiviteter i tre havne omsatte for mere
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |