Charterrejser prægede sommertallene i jysk lufthavn
Mandag 2. september 2024 kl: 17:09
Af: RedaktionenSamlet gik der 1.297.330 rejsende gennem Billund Lufthavnen i løbet af juni, juli og august, hvilket bragte sommeren 2024 ind på top 3 over de travleste somre i lufthavnens historie. Især antallet af charterrejsende har ligget højt. Trods det høje antal rejsende i sommerperioden, ligger passagerertallet i år ind til videre under det tilsvarende passagertal for 2023
I august rejste i alt 419.347 passagerer via Billund Lufthavn, hvilket var 3,6 procent færre end samme måned sidste år, hvor tallet var 434.879.
Luftfragten voksede
I august blev der håndteret 7.335 ton luftfragt i Billund Lufthavn, hvilket var en stigning på 17,8 procent i forhold til samme måned sidste år. Størst var stigningen i mængden af import-gods, der er vokset med 33,2 procent.
På trods af ferieperioden formåede Billund Lufthavn at opretholde en stabil fragtoperation. I alt blev der håndteret 22.624 ton luftfragt i løbet af juni, juli og august, og derfor blev det den sommer med mest luftfragt i lufthavnens 60-årige historie.
- Der sker typisk et dyk i tons fragt, når man er i en periode, hvor store dele af verden holder ferie, men vores gode team og samarbejdspartnere har holdt et højt niveau henover sommeren i år. Vi er glade for også i ferieperioderne at kunne sikre effektiv og pålidelig fragttransport, og vi er stolte af at have haft den travleste sommer nogensinde inden for luftfragt, siger administrerede direktør i Billunf Lufthavn, Jan Hessellund.
Et kig på passagertallene for årets første otte måneder i år sammenlignet med samme periode sidste år viser en tilbagegang på 3 procent fra 2.731.414 passagerer i januar - august 2023 til 2.650.098 passagerer i periode januar - august i år.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Ambassadør klipper snoren til ny Tyrkiet-rute fra lufthavn tæt på Aarhus
- Lufthavn på Djursland forhandler med en ny international investor
- Speditør køber op i Canada
- Vi har leveret transportnyheder i 25 år
- Flere rejste via Limfjordslufthavn i april
- En transportkoncern gennemfører køb af en anden
- Luftfartschef bliver ny vicedirektør i Trafikstyrelsen
- Transportkoncern har fået godkendt opkøb og ændrer i ledelsen
- Forskellen mellem de rigeste og de fattigste er på 10 ton CO2 årligt
- Lufthavn ved Limfjorden er en af Danmarks bedste arbejdspladser
- Dansk pensionskasse besidder indirekte 59,4 procent af aktierne i Storaktionærmeddelelse
- EU-Kommisssionen godkender dansk opkøb af tysk transportkoncern
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |