Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
TRANSPORTMINISTEREN OM BRINT-FORPLIGTELSER:

SVM-Regeringen har ikke taget endelig stilling

Mandag 2. september 2024 kl: 12:11
Af: Redaktionen

Transportminister Thomas Danielsen skrive i et svar til Folketingets Klima, Energi- og Forsyningsudvalg, af SVM-Regeringen blandt andet som følge af den nuværende begrænsede efterspørgsel på brint til vejtransport endnu ikke har taget endelig stilling til, hvordan forpligtelserne vedrørende brint skal opfyldes

Svaret kommer på baggrund af et spørgsmål som Folketingets Klima, Energi- og Forsyningsudvalg havde stillet transportministeren på vegne af Dina Raabjerg fra Konservative Folkeparti.


Spørgsmålet, der var sendt torsdag 1. august lød:

"Vil ministeren oplyse, hvordan regeringen påtænker at opfylde de danske forpligtigelser om etablering af brinttankstationer i henhold til AFIR-direktivet?"


Hvor til transportminister Thomas Danielsen svarede 27. august:

"Det følger af AFI-forordningens artikel 24, stk. 1, at Europa-Kommissionen senest med udgangen af 2024 skal forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om teknologisk modenhed og markedsmodenhed for tunge køretøjer. 

Med hensyn til brintankstationer skal Kommissionen i denne rapport, i lyset af markedsudviklingen, vurdere AFI-forordningens krav til etablering af brinttankstationer og behovet for at justere kapacitetskravene for brinttankstationer, behovet for at fastsætte krav til optankning af flydende brint samt datoen for udvidelse af kravene til etablering af brinttankstationer på det samlede TEN-T-net. 

Endvidere følger det bl.a. af AFI-forordningens artikel 24, stk. 2, at Europa-Kommissionen senest med udgangen af 2026 skal foretage en revision af forordningen.

Som følge af den nuværende begrænsede efterspørgsel på brint til vejtransport i Danmark, forordningens relative lange implementeringshorisont for så vidt angår krav til brintinfrastrukturen samt Europa-Kommissionens eventuelle revision af bestemmelserne i AFI-forordningens artikel 6, har regeringen ikke taget endelig stilling til, hvordan forpligtelserne vedrørende brint skal opfyldes.

I overensstemmelse med AFI-forordningens artikel 6 kan jeg dog oplyse, at Transportministeriet og relevante styrelser arbejder på at fastlægge et forløb hen imod opfyldelse af AFI-forordningens 2030-mål for etablering af brinttankstationer samt et klart vejledende mål for 2027, der skal sikre tilstrækkelig dækning af TEN-T- hovednettet og imødekomme markedsefterspørgslen på brint i Danmark. 

Disse målsætninger vil blive beskrevet i Danmarks endelige nationale politikramme på AFI-området, der offentliggøres af Europa-Kommissionen med udgangen af 2025".





Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Bus- og lastbilproducent kører ind i Danmark med finansieringsløsniger
- Vognmand fra Vendsyssel valgte to forskellige vogne fra samme leverandør
- Fredag 21. november 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Toldere stoppede lastbil med 2,3 ton ulovlig frugt og grønt
- Elektriske lastbiler fra Holland får Truck of the Year-prisen
- Energiselskab investerer over en halv milliard i nye motorvejsstationer og butikker
- Røde postkasser er ved at forsvinde - nye dukker op i pakkebutikker
- Vognmand fra Herfølge har taget ny tip-trailer til 83 kubikmeter skrot i brug
- To mænd blev fanget af politihund under indbrud i et lager
- Puljemidler går til 920 el-lastbiler
- Motorvejsløsning mellem Næstved og Rønnede får tilført 70 millioner kroner
- Påvirket chauffør gled af vejen med sin lastbil

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst