Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Rederi-organisation betegner regeringsændringer som rettidig omhu

Torsdag 29. august 2024 kl: 10:44
Af: Redaktionen

Danske Rederier, der organiserer rederier i Danmark, er tilfreds med, at SVM-Regeringens opretter nye ministerier, der skal styrke Danmarks indsats inden for grøn omstilling, europæisk samarbejde og sam­funds­sik­ker­hed. Det giver god mening, at regeringen nu opretter tre nye ministerier, lyder det fra organisationen, hvor administrerende direktør, Anne H. Steffensen, betegner det som rettidig omhu, at SVM-Regeringen fokuserer på at styrke beredskabet i lyset af de stigende globale trusler med oprettelsen af et Ministerium for Sam­funds­sik­ker­hed og Beredskab

- Et stærkt nationalt beredskab er ikke kun vigtigt for sikkerheden i Danmark, men også for vores internationale forpligtelser. Rederierne opererer på tværs af verdenshavene og er afhængige af, at Danmark har et robust beredskab, der kan håndtere både sik­ker­heds­trus­ler og kri­se­si­tu­a­tio­ner. Det er Torsten Schack (V) den rette mand til stå i spidsen for, siger Anne H. Steffensen. 


Hun peger på, at Danmark står overfor et kommende EU-formandskab i efteråret 2025, hvor det bliver afgørende at sætte nogle klare aftryk på EU's industri- og handelspolitik, vækst og deregulering og selvfølgelig få indfriet organisationens forventningerne til udbygningen af vedvarende energi.


Med oprettelsen af et Europa-ministerium understreger SVM-Regeringen efter Danske Rederiers opfattelse vigtigheden af at prioritere den grønne omstilling som en del af Danmarks kommende EU-formandskab. 


Anne H. Steffensen fremhæver, at det nye ministerium, som Marie Bjerre (M) skal stå i spidsen for, skaber en stærk ramme for Danmarks lederskab i EU, hvor klima, bæredygtighed og sikkerhed kommer i fokus. 


- Det bliver set med mine øjne de afgørende opgaver for Marie Bjerre, som jeg glæder mig til at samarbejde med, siger Anne H. Steffensen. 


Danske Rederier er også glade for, at Jeppe Bruus (S) skal sikre, at ambitionerne fra den grønne trepart bliver ført ud i livet.  


- Vi glæder os på hele Danmarks vegne over, at regeringen opretter et Grønt Tre­part­s­mi­ni­ste­ri­um, som kan gøre de store visioner til virkelighed - både på kli­ma­omstil­ling af landbrug og genopretning af naturen til lands og til vands. Det er godt at få en erfaren mand som Jeppe Bruus på den opgave, siger Anne H. Steffensen.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Grøn omstilling kræver stabile rammer og handling bag ambitionerne
- Esbjerg fik besøg fra EU - dansk skibsfart og grøn energi var i fokus
- Myndigheder skal kunne skyde droner ned
- Tysk haveselskab sætter gang i automatisering af terminaktraktorer
- Østjysk havn får endnu en direkte rute til Asien
- International sik­ker­heds­li­ste har Danmark med i den øverste top
- Shipping-koncern skifter 600.000 liter fossil diesel ud med biodiesel
- Fragtmængderne fald i flere regioner
- Bilister i el-biler vælger færgen over Kattegat
- Sveriges største containerhavn får ny direkte forbindelse til Asien
- Martin industrivirksomhed har fået ny ejer og nyt navn
- Fem 13-liters tilpassede lastbilmotorer driver indlandsfragtskib

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst