Fælles platform skal øge tilgængeligheden af elektriske lastbiler
Onsdag 28. august 2024 kl: 11:06
Af: RedaktionenDen hollandske lastbilproducent, DAF Trucks, har sluttet sig til HDV Booking, der er et konsortium, som arbejder på at etablere en platform til reservation af plads på offentlige ladestationer til lastbiler i Europa. DAF fremhæver, at beslutningen vil øge tilgængeligheden yderligere for elektriske lastbiler - især til langdistancetransport
HDV Booking er et nyt konsortium, der omfatter udbydere af opladningsfaciliteter, kortlæsersystemer, transportører og softwareudviklere. Organisationen arbejder på en platform, der vil gøre det muligt for transportører at finde og reservere plads på tilgængelige ladestationer. Det vil gøre det nemmere at planlægge de mest effektive ruter for elektriske køretøjer. Nøjagtig opladningsplanlægning hjælper med at begrænse ventetiden og gøre øge rækkevidden af batteri-elektriske lastbiler, så de kan bruges på længere transporter. HDV Booking sigter mod at være operationel i hele Europa i 2026.
- Et velfungerende og effektivt reservationssystem kræver, at alle elektriske køretøjer samt ladestationer og planlægningssoftware er sammenkoblet, siger Bart Bosmans, der er salgs- og markedsføringschef og medlem af bestyrelsen for DAF Trucks.
- Muligheden for at tage højde for faktorer som trafikpropper og chaufførens hviletider vil føre til en mere optimal brug af både den offentlige opladningsinfrastruktur og elektriske køretøjer, siger han og peger på, at eksempelvis DAF's lastbiler til transport over længere afstande har en rækkevidde på omkring 500 kilometer. Den kan øges yderligere til 1.000 kilometer om dagen ved eksempelvis at oplade batteripakkerne, mens chaufføren holder pause.
- Indsigt i tilgængeligheden af offentlige ladestationer er et vigtigt skridt for at kunne anvende elektriske lastbiler til langdistancetransport, siger Bart Bosmans og fortsætter:
- DAF's deltagelse i HDV Booking understreger også vores position som partner i energiomstillingen. Ud over en komplet serie af elektriske lastbiler tilbyder vi nemlig også vores kunder ladestationer, specialiseret rådgivning og specifik træning.
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Bestanden af varebiler på 3,5 ton er vokset med 73,6 procent siden 2012
- De største varebiler kørte frem i 2024
- Ny lov skal stoppe grov og hensynsløs social dumping i byggebranchen
- Transportorganisation vil have Energistyrelsen til at tage affære med affaldsregister
- De lette kørte frem med 19,3 procent
- Vejlevirksomhed investerer i 10 elektriske lastbiler
- Transportvirksomhed i Kolding tog to af samme slag
- Fragtmængderne holdt niveauet
- Lastbilchauffør kørte med sin kran for højt oppe
- Distributionsfirma er endt som konkursbo efter syv måneder
- En gruppe landmænd, fiskere og vognmænd vil demonstrere mod afgifter og krav
- Kvindelig lastbilchauffør var påvirket af alkohol
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |