Pakkedistributør bygger nyt distributionscenter med solceller på taget i Randers
Tirsdag 20. august 2024 kl: 11:13
Af: RedaktionenGLS Denmark A/S har indgået en aftale med totalentreprenøren Gråkjær Erhverv A/S om opførelsen af et nyt distributionscenter i Randers. Centeret skal øge GLS' kapacitet i Midt- og Nordjylland. Gråkjær Erhverv A/S er i øjeblikket ved at opføre et distributionscenter på 10.000 kvadratmeter i Ringsted, hvor GLS skal rykke ind, når det står færdigt midt i 2025
I foråret 2022 overtog GLS Denmark den grund på 24.100 kvadratmeter i erhvervsområdet i Sdr. Borup i den sydlige del af Randers, tæt på motorvej E45, hvor Gråkjær Erhverv A/S snart skal i gang med at bygge et 3.750 kvm store distributionscenter til GLS.
- Distributionscentret i Randers er afgørende for at fremtidssikre vores kapacitet i Midt- og Nordjylland. Da både vi og vores kunder vækster, er vi ved at nærme os max kapacitet i Aalborg og Aarhus, og vi forventer en fortsat vækst i pakkevolumen, siger Steen Ravnsbæk Kristensen, der er Managing Director i GLS Denmark.
Han fremhæver, at når distributionscentret i Randers står færdigt, vil det resultere i øget effektivitet og fortsat høj leveringskvalitet.
Distributionscentret i Randers forventes at øge kapaciteten i Midt- og Nordjylland med 45 procent til fordel for områdets nuværende og fremtidige GLS- kunder.
Fremsynede løsninger til et fremtidssikret distributionscenter
Kravene til det nye distributionscenter indebærer blandt andet bæredygtige og innovative løsninger, som lever op til GLS' 2045-mål om nul-emission. Her bidrager placeringen i Randers til elektrificeringen af flåden af distributionsbiler, da virksomheden får kortere afstand til både kunder og modtagere i nærområdet.
Strømmen til el-bilerne vil blandt andet komme fra det solcelleanlæg, der skal etableres på centerets tag. Solcelleanlægget forventes at bestå af ca. 500 paneler, der vil dække 1.000 kvadratmeter. På årsbasis vil det kunne levere 225.000 kWh.
I første omgang vil infrastrukturen bestå af 30 AC-ladestandere, hvor de elektriske distributionsbiler vil kunne tanke energi. Dertil kommer to lynladerudtag, der åbner for elektrificeringen af GLS’ længere transporter mellem de forskellige depoter.
GLS Denmark og Gråkjær har haft et tæt samarbejde siden oktober 2023, hvor de underskrev byggeaftalen om GLS’ distributionscenter i Ringsted. Her blev der holdt rejsegilde i juni 2024.
Første spadestik til det nye distributionscenter i Randers forventes at blive taget i det kommende efterår, mens det færdige distributionscenter forventes fuldt funktionsdygtigt inden november næste år.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- - Jeg vil være en moderne leder
- ADR-transporter kører ofte på den anden side af reglerne
- Fransk trækker kørte fire stjerner hjem i sikkerhedstest
- Jumbotrailer med hydraulisk rampe kan bruges til maskintransport
- Fem stjerne i sikkerhedstest udløser kommentarer
- Syv lastbilproducenter har fået tjekket sikkerheden
- Elektriske lastbiler har fået en større andel
- Transportfirma i Skive har fået de første to ud af syv
- Snyd med førerkort udløste betingede fængselsstraffe og bøder
- Færgehavn i Skåne får ny direktør
- Cyklist fik alvorlige skader efter højresvingsulykke
- Puljen har indbyggede problemer - og de skal minimeres hurtigst muligt
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |