Lufthavn afsluttede første halvår med et overskud på 491 millioner kroner
Mandag 19. august 2024 kl: 15:05
Af: RedaktionenKøbenhavns Lufthavne A/S kom ud af første halvår med et overskud på 491 millioner kroner før skat. Resultatet ligger 383 millioner kroner over resultatet for samme periode sidste år. I løbet af årets første seks måneder har 13,8 millioner passagerer rejst gennem lufthavnen på Amager, hvilket var 12 procent flere end sidste år i samme periode
Københavns Lufthavne A/S nåede en samlet omsætning på 2,4 milliarder kroner, hvilket resulterede i det ovennævnte overskud før skat på 491 millioner kroner.
I samme periode sidste år endte omsætningen på 1,9 milliarder kroner, mens overskuddet før skat var på 108 millioner kroner.
Omsætningen steg
Den direkte omsætning fra flytrafikken var på 1.426 millioner kroner i første halvår, hvilket var en stigning på 40 procent i forhold til sidste år. Omsætningsfremgangen var først og fremmest drevet af det stigende antal passagerer og nye højere takster, der trådte i kraft ved årsskiftet.
Taksterne er den pris, som flyselskaberne betaler for at bruge lufthavnens baner, terminaler og services.
Den indirekte omsætning - omsætningen fra shoppingcenter, udlejning, parkering og hoteller - var i første halvår på 929 millioner kroner, hvilket var en stigning på 6 procent i forhold til samme periode sidste år. Den relative stigning i den ikke-aeronautiske omsætning lå lavere end stigningen i passagertallene, hvilket blandt andet skyldes udvidelsen af Terminal 3, hvor flere butikker og spisesteder midlertidigt var lukkede.

For hele 2024 forventer Københavns Lufthavne en vækst i omsætningen på 20 procent i forhold til 2023. Stigningen vil først og fremmest være drevet af stigende passagertal og takster. Lufthavnen forventer et samlet passagertal på omkring 29 millioner i 2024.
Forventningerne til det finansielle resultat er ifølge lufthavnens ledelse usikre på grund af de fortsatte geopolitiske og makroøkonomiske påvirkninger. En forringelse af disse faktorer kan påvirke rejselysten og København Lufthavnes finansielle forventninger negativt.
Hvis passagertallet når op på omkring 29 millioner, forventer ledelsen i Københavns Lufthavne A/S et resultat før skat på mellem 1,15 og 1,35 milliarder kroner.
Den danske Stat ejer via Statens Administration 33 procent af aktierne i Københavns Lufthavne A/S, mens Copenhagen Airports Denmark ApS ejer 50 procent.
Blandt ejerne af Copenhagen Airports Denmark ApS er eksempelvis ATP.

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Energiforbruget i Danmark er faldet en smule
- Lufthavn på Djursland har indgået betinget aftale med en investor
- - Jeg vil være en moderne leder
- Norsk flyselskab genåbner pilotbase i Sverige
- Toldere fandt over 1,7 millioner kroner gemt i ryggen af kufferter
- Ombygning af sikkerhedskontrol skal være færdig i 2026
- Flyselskab bliver partner i brintsamarbejde
- Lufthavn på Amager fløj ud af årets tre første kvartaler med et overskud på 1.055 millioner kroner
- Oktober blev ny rekord-måned i lufthavnen i København
- Tidligere minister forlader transportbrancheorganisation efter tre år
- Forskellen på passagertallet var på 164
- Klimarådet kommenterer SVM-Regeringens Klimaplan 2024 i ni punkter
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |