Aarhus-entreprenør skal stå for udvidelse af station på Amager
Tirsdag 13. august 2024 kl: 11:16
Af: RedaktionenSund & Bælt har afsluttet EU-entreprenørudbuddet om udvidelsen af Københavns Lufthavn Station og tildelt kontrakten til Per Aarsleff A/S, der har hovedsæde i Aarhus. Udvidelsen skal sikre øget kapacitet til passager- og godstog på Øresundsbanen
Der er tale om en hovedentreprisekontrakt på udvidelsen af Københavns Lufthavn Station, som Aarsleff skal udføre. Udvidelsen består blandt andet i anlæg af to nye perroner, en gangbro, der forbinder den nye station med lufthavnens Terminal 3, og etablering af elevatorer og rulletrapper. Herudover skal der foretages ombygning af jernbanen til de nye perroner, inklusive anlæg af to nye transversaler (en enkelt skråsporforbindelse mellem to parallelle spor), ændringer i kørestrøm, afvanding og sikringsanlæg. Den samlede kontraktsum er 309 millioner kroner
- Sund & Bælt ser frem til samarbejdet med Aarsleff omkring udvidelsen af Københavns Lufthavn Station. Det er et vigtigt projekt, som er med til at sikre, at vi får udvidet gods- og passagerkapaciteten på Øresundsbanen forud for åbningen af Femernforbindelsen, siger Rasmus Haak, der er projektchef hos Sund & Bælt.
Med aftalen er realiseringen af projektet rykket et væsentligt skridt nærmere.
Hos Per Aarsleff A/S ser man frem til at gå i gang med udvidelsen.
- Det er en opgave, vi i Per Aarsleff A/S ser frem til at løse i samarbejde med vores kolleger fra Aarsleff Rail A/S og vores søsterselskab Wicotec Kirkebjerg A/S. En spændende udfordring bliver blandt andet montage af gangbroen, hvor der skal tages hensyn til både naboer, erhvervsdrivende, metro, motorvej og bane i drift, siger Claus Elleman, der er afdelingsdirektør i Per Aarsleff A/S.
Anlægsarbejderne forventes at gå i gang ved årsskiftet og afsluttet i sommeren 2026.
Jernbanen over Amager til Københavns Lufthavn og Øresundsbron er, trods den relativt korte strækning, en af de vigtigste trafikforbindelser i Danmark. Det er Sund & Bælts ansvar at sikre, at den nødvendige kapacitet er til stede på Øresundsbanen.
Projektet er medfinansieret af Den Europæiske Union.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Containerrederi udvider med jernbanetransport
- Indtægter skal bringe gælden ned hos tysk jenbaneoperatør
- Stor tysk transportkoncern får dansk ejer
- Trafik bidrager positivt til resultat - og tunnel får støttemidler fra EU
- Havn i Skåne ønsker mere kapacitet i terminaler
- Danske DSV køber angiveligt tyske DB Schenker
- Syd- og sønderjyske banestrækning får nye skinner med mere
- Region og delstat vil "bygge bro" over bælt
- 78,5 procent af DSB-passagerer ankom til tiden i første halvår
- Ny aftale skal forebygge strid om ekstraarbejde på jernbanen
- DSB melder om stor interesse for grønne obligationer
- Pensionskasse investerer 700 millioner kroner i grønne DSB-obligationer
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |