Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
DIREKTØR I MARITIM TEKNOLOGIVIRKSOMHED:

- EU viser vejen for grønnere skibsfart – IMO mister indflydelse

Fredag 9. august 2024 kl: 13:36
Af: Redaktionen

EU, USA og Kina kommer til at sætte dagsordenen inden for regulering af skibstrafikken i de kommende år, og det bliver til gavn for miljøet og klimaet. Det mener Rene B. Christensen, som er ny administrerende direktør for den danske virksomhed Green Instruments, som udvikler og producerer avanceret måleudstyr, der bidrager til en mere bæredygtig og sikker skibsdrift. Han fremhæver, at EU for nyligt viste, at organisationen er i stand til at tage beslutninger forholdsvis hurtigt, mens det går langsomt i Den Internationale Maritime Organisation, IMO, under FN

DIREKTØR I MARITIM TEKNOLOGIVIRKSOMHED:: - EU viser vejen for grønnere skibsfart – IMO mister indflydelse
I mange år har Den Internationale Maritime Organisation, IMO, arbejdet på at styrke sikkerheden til søs og vedtage regler, der blandt andet skal resultere i færre udledninger af drivhusgasser og andre gasser, som skader miljøet og klimaet. 


Rene B. Christensen mener, at det tager alt for lang tid at tage beslutninger og få implementeret nye regler i IMO-regi, og at det bliver EU, USA og Kina, der kommer til at sætte dagsordenen og sikrer en grønnere skibsfart. 


Han fremhæver EU´s nye MRV-regulativ (Monitoring, Reporting and Verification) som et godt eksempel på, at IMO mister indflydelse, og at ny regulering i fremtiden kommer fra EU, USA og Kina. Samtidig kommer der mere fart på den grønne omstilling, hvilket bliver en fordel for klimaet og miljøet - men også for skibsrederne.


- Det går simpelthen for langsomt med at få taget beslutninger i IMO. Derimod er EU trådt i karakter og har på kort tid fået vedtaget MRV-regulativet, der indebærer, at rederierne skal overvåge, rapportere og verificere deres udledninger af CO2, metangas og lattergas. Jeg er sikker på, at der kommer lignende initiativer fra USA og Kina, for de vil heller ikke vente på, at der bliver taget beslutninger i IMO. Det er en sund udvikling, som kommer til at få stor indflydelse for udledningerne fra skibsfarten, siger Rene B. Christensen, der har arbejdet hos Green Instruments i godt 11 år - blandt andet som salgsdirektør.


Skibsfarten står for cirka 3 procent af de samlede udledninger af drivhusgasser samt udledninger af en række skadelige partikler - eksempelvis black carbon, der også bidrager til klimaforandringerne. På grund af de nye EU-regler skal rederierne være i stand til at dokumentere deres udledninger, når de sejler ind i EU-farvand. Dermed har rederierne et ekstra incitament til at få installeret udstyr, der kan måle deres udledninger og få løst deres udfordringer med dokumentation og eventuelle problemer med at leve op til grænseværdierne.

 
- USA og Kina arbejder også på ny lovgivning uden om IMO, så skibsrederne skal forholde sig til flere regionale regler i fremtiden. Selv om reglerne kan variere fra region til region, er der ingen tvivl om, at der er en fællesnævner, som alle skal tage alvorligt, nemlig at behovet for dokumentation stiger, uanset hvor skibene sejler, siger Rene B. Christensen.


Dokumentation kan føre til økonomisk gevinst
Han mærker stor velvilje, når han taler med folk i skibsbranchen - herunder skibsredere. For de er langt mere fokuserede på at bidrage til en grønnere skibsfart, end de var for blot nogle få år siden. Mange skibsredere opnår en økonomisk gevinst ved at måle og dokumentere, hvad deres skibe udleder. Hvis skibenes udledninger ikke bliver dokumenteret med udstyr, der er udviklet specielt til skibsbranchen, sker der en beregning af udledningerne, og disse beregninger er ofte upræcise.


- I mange tilfælde ligger beregningerne højere end den reelle udledning, og da rederierne betaler afgifter i forhold til udledningerne, slipper de i mange tilfælde billigere, når de meget præcist måler - og kan dokumentere - hvad de udleder. I takt med øgede krav om dokumentation opnår mange rederier altså en økonomisk gevinst ved at investere i måleudstyr, mens de bidrager til at beskytte miljøet og klimaet, siger Rene B. Christensen.
 
Han peger på, at Green Instruments på grund af de stigende krav fra myndighederne og ønsker fra kunderne er i gang med en række udviklingsprojekter, der gør det muligt at dokumentere flere typer af udledninger på skibe.
 

Om Green Instruments:
  • Green Instruments er specialiseret i teknologi til emissionskontrol, vand- og gasovervågning, faredetektion og energioptimering med henblik på at sikre en mere bæredygtig og sikker skibsdrift
  • Green Instruments er en global forretning med erfaring i overvågning og analyse, og virksomhedens løsninger kan desuden benyttes i industrien
  • Green Instruments A/S blev grundlagt i 1999 og har hovedkvarter samt produktion i Brønderslev i Vendsyssel og kontorer i USA og Singapore
 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Ny politi skal forebygge påsejlinger af hvaler
- Nye shippingnetværk vil føre til lidt flere ugentlige services
- Lodsbåde sejler atter under særligt flag
- Containerrederi udvider med jernbanetransport
- Erhvervsministeren er rejst til Indien med flere grøn løsninger inden for søfart
- Stor tysk transportkoncern får dansk ejer
- Passagererne er tilfredse med Bornholmerfærgen
- Havn i Skåne ønsker mere kapacitet i terminaler
- Gods og passagerer fyldte mere på skibene i august
- Danske DSV køber angiveligt tyske DB Schenker
- Aarhus får stadig direkte containerforbindelse til Asien
- Færgerederi sejlede med flere passagerer med færre afgange

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst