Tidigere tapperi bliver logistik og lagerfaciliteter
Torsdag 1. august 2024 kl: 15:06
Af: Redaktionen
Blue Water Shipping investerer 100 millioner kroner i en ny afdeling på 9.800 kvadratemter i Nuuk i Grønland. Investeringen skal understøtte transport- og logistikkoncernens vækst på de nordlige breddegrader
Blue Water Shipping været siden 1980’erne været lokalt til stede i Grønland. Med fem grønlandske kontorer er Blue Water i dag landets største transport- og logistikleverandør. Med en investeringen på 100 millioner kroner i køb og ombygning af det tidligere tapperi, Nuuk Imeq, vil Blue Water skabe fundamentet til yderligere vækst.
- Udvidelsen her i Nuuk kommer til at understøtte vores ambition om at levere pålidelige løsninger fra, til og i Grønland. Den ekstra plads gør det muligt at tage imod større mængder gods, ekspedere og levere det hurtigere samt oplagre mere gods på vegne af vores kunder, siger Lars Vajse, der er landechef for Blue Water Greenland.
Opkøbet af bygningen, som mange i byen har en stærk tilknytning til, er et symbol på Blue Waters fortsatte engagement i Grønland. Nuuk Imeq har stor historisk betydning, og hos Blue Water er man beæret over at kunne videreføre dens arv med et nyt formål.
- Investeringen viser Blue Waters tro på regionens potentiale og vilje til at støtte den grønlandske vækst og udvikling samt være godt forberedt på den nye infrastruktur, som snart er en realitet i Grønland. Af samme årsag færdiggjorde vi sidste år byggeriet af nyt kontor og terminal i Ilulissat. Vi håber, at vi på sigt kan gøre lignende tiltag i de øvrige byer, som vi repræsenterer i Grønland, fortæller Ole Ulriksen, VP North Atlantic, Blue Water.
Det nye opkøb giver Blue Water mulighed for at forbedre transportservices og optimere forsyningskæder på tværs af Nordatlanten. Sidste år indviede Blue Water en ny Nordatlantterminal på Aarhus Havn, og med det nye opkøb i Grønland er begge ender af transportsetup'et mellem Danmark og Grønland klar til at håndtere stigende godsmængder.
- Med denne nye facilitet kan vi tilbyde forbedrede lagerfaciliteter og moderne kontorlokaler, der vil styrke vores services og samarbejde med både eksisterende og nye kunder. Vi har investeret i den nyeste teknologi og infrastruktur for at sikre, at vores tjenester er effektive, sikre og pålidelige. Vi ser frem til at arbejde tæt sammen med gamle og nye kunder og partnere i vores nye hjem, siger Lars Vajse.
Blue Water overtager det tidligere tapperi 1. oktober, hvorefter en større ombygning og renovering sættes i gang for at gøre det klart til dets nye formål.
Når ombygningen nærmer sig afslutningen, planlægger man hos Blue Water at invitere kunder og forretningsforbindelser til kaffe og kage ved en officiel indvielse.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Lov baner vej for tunnel i Aarhus - og et stykke vej på Lolland
- Tirsdag morgen tog Kalundborg imod en ny el-færge
- Færgepassagererne til og fra Bornholm bliver stadig mere tilfredse - andre færgeruter når knap så højt
- Rederi har sunget sin Kattegat-sang for sidste gang
- 430 meter kaj i Aarhus bliver gjort færdig
- Maritim sikkerhed skal være en global prioritet
- As Maritime Security Threats Grow More Complex, Enhanced Coordination, Stronger Maritime Governance are Essential
- Svensk kapitalfond vil sælge rederi-koncern
- Danske rederier bevarer roen trods turbulens på verdensmarkederne
- Erhvervsministeren har lagt sine prioriteter for Danmarks EU-formandskabet frem
- Rederiorganisation får ny mand i bestyrelsen
- Færge blev blæst ud af kurs - og ind på en sandbanke
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |