Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Energistyrelsen har vedtaget plan for Hesselø Havvindmøllepark

Fredag 19. juli 2024 kl: 13:05
Af: Redaktionen

Energistyrelsen har vedtaget plan for Hesselø Havvindmøllepark

Energistyrelsen har på baggrund af en miljøvurdering af planen for Hesselø Havvindmøllepark og de indkomne høringssvar vurderet, at det er muligt at vedtage planen, der beskriver rammerne for den kommende Hesselø Havvindmøllepark i Kattegat. Havvindmølleparken skal bestå af vindmøller, kabler samt el-transformerende anlæg og skal efter planen sluttes til nettet ved Hovegård Højspændingsstation lidt vest for Roskilde. Havvindmølleparken vil få en samlet kapacitet på 800-1.200 MW. Den endelige kapacitet afhænger af vinderen af udbuddet

Energistyrelsen har foretaget en større arealmæssig justering, siden planprocessen blev sat i gang i 2020. Havvindmølleparkens planområde er rykket fra det oprindeligt udpegede havområde, da undersøgelser viste blød havbund, der ville besværliggøre etableringen af havvindmølleparken. Den vedtagne plan ligger i et sydligere område, der er vurderet mere velegnet til opstilling af havvindmøller.


Som en del af processen har Energistyrelsen holdt høringer og borgermøder i 2021, 2022 og 2024, hvor borgere, interessenter og myndigheder har indgivet idéer, forslag, bekymringer og spørgsmål til udkast til planen og dens tilhørende miljørapport.


Planen fastsætter de overordnede rammer for kommende anlægsprojekter for Hesselø Havvindmøllepark. Planen alene giver ikke mulighed for etablering af anlæg.


Plan og sammenfattende redegørelse
Energistyrelsen har efter miljøvurderingsloven udarbejdet en sammenfattende redegørelse. Den sammenfattende redegørelse har til formål at beskrive, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan miljørapporten og indkomne høringssvar er taget i betragtning.


Den sammenfattende redegørelse og tidsplan kan ses på Energistyrelsens hjemmeside - klik her:


Udbuddet af Hesselø Havvindmøllepark blev offentliggjort 22. april 2024, og der er budfrist 1. april 2025. Vinderen af udbuddet vil skulle foretage en miljøkonsekvensvurdering af den konkrete havvindmøllepark.


Parallelt med Energistyrelsens plan- og miljøvurderingsproces gennemfører Energinet en miljøvurdering med tilhørende plangrundlag af det konkrete landanlæg knyttet til Hesselø Havvindmøllepark.


Energistyrelsens afgørelse kan påklages til Energiklagenævnet i fire uger frem til 16. august 2024.


Om planen for Hesselø Havvindmøllepark
  • Planen for Hesselø Havvindmøllepark består af opsætning af et antal havvindmøller svarende til 800-1.200 MW
  • Møllerne placeres i Hesselø Bugt ca. 30 kilometer fra Nordsjællands kyst, ca. 30 kilometer fra Anholt, ca. 35 kilometer fra Djursland og ca. 33 kilometer fra den svenske vestkyst
  • Der planlægges søkabler til Gilbjerg Hoved i Nordsjælland. Ved Pårup etableres eventuelt en ny højspændingsstation. Herfra planlægges nedgravede landkabler til Hovegård Højspændingsstation nord for Ballerup. Denne station udbygges
  • Hesselø Havvindmøllepark forventes at være i fuld drift senest ved udgangen af 2030




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Havneselskab fra Fredericia kan blive medejer af havn i Thy
- Havnen i Aarhus bliver til et aktieselskab
- Tidligere havnedirektør bliver ny direktør for fragtmænd
- En del af havnen i Esbjerg bliver militært område i fire dage
- Fragtmængder og passagertal steg hos rederikoncern
- Dansk skibsfart står fortsat for en stor andel af den samlede danske eksport
- Limfjordshavn får militært område - midlertidigt
- Dansk-svensk havneselskab får støtte til CO2-infrastruktur
- Træsprit havner på Djurslands største havn
- En menneskelig fejl var årsag til sammenstød mellem hurtigfærge og havnekaj i Rønne
- Skibsfarten er et globalt erhverv, som bør klimareguleres på internationalt plan
- Klimaråd udforsker konsekvenser og valg for Danmarks næste klimamål

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst