Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Fødevaregrossist kører elektrisk

Fredag 19. juli 2024 kl: 12:15
Af: Redaktionen

Fødevaregrossist kører elektrisk

Stiholt A/S, der er Scania-forhandler med udgangspunkt i Nordjylland, har leveret to elektriske Scania 25P til BC Catering i Odense, der er en del af Dansk Cater A/S, som har hovedsæde i Svenstrup syd for Aalborg og er en af de store fødevaregrossister i Danmark

Fødevaregrossist kører elektrisk
Sammenlagt råder Dansk Cater A/S over omkring 300 lastbiler til distribution af fødevarer til storkøkkener, kantiner, restauranter, caféer med videre over hele Danmark.


- Dansk Cater A/S har haft som ambition at være first mover inden for fødevaredistribution med indførelse af fuld-elektriske lastbiler. Foreløbig er der investeret i over 20 fuld-elektriske enheder, hvori de to nye Scania indgår, siger Mogens Andreasen, der er distributionsleder hos BC Catering Odense og ansvarlig for indkøbet af de to fuld-elektriske Scania hos Stiholt.


Der er tale om tre-akslede lastbiler med SOR-kølekasse og BÄR-lift leveret af Fyns Karosseri Byg (FKB) i Odense. De er udrustet med styrbar bogieaksel bag trækakslen for at reducere dækslitage og skader på underlaget ved snæver manøvrering.
 

Både lastbilen driftsmotor, Frigoblock-køleaggregatet og liften drives af strøm fra lastbilens driftsbatterier, der har en samlet kapacitet på 297 kWh fordelt på ni batterier, der er placeret dels under førerhuset og dels på siderne af chassiset. 


Opladning af batterierne sker på virksomhedens plads i Odense med standard CCS-2 stik. For at forlænge batteriernes levetid sker opladningen langsomt med Kempower T-serie ladere på 40 kW i løbet af natten, så bilerne er klar til den næste dags fuldelektrisk kørsel, når chaufføren kommer om morgenen.


Ud over den elektriske drivline med elektrisk drivmotor, to-trins gearkasse samt batteripakkerne svarer de elektriske Scania 25P-modeller stort set til de tilsvarende P 250 diesel-versioner. I BC Catering Odenses tilfælde er de udrustet med kort CP14-førerhus med lav indstigning samt fuld luftaffjedring på alle tre aksler. SOR-kasserne er 9,9 meter lange og 2,55 meter brede og forsynet med langsgående skillevæg, så bilerne kan køre med gods ved to forskellige temperaturer samtidig.
 






Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forældrene ønsker selvtransporterende børn - hver fjerde bliver kørt i skole
- Utryg trafik ved skolerne - Forældre efterlyser flere tiltag
- Antallet af konkurser i Danmark faldt markant i juli
- Gardintrailer har fast alu-tag og lift til 2,5 ton I bagenden
- Opioid-indsmugling er i fokus hos Toldstyrelsen
- Spirituspåvirket lastbilchauffør påkørte lyssignal, lygtepæl - og personbil
- Forsinkelser udløste bod
- Flere rejste til og fra Bornholm med færre hurtige afgange
- Svensk lastbilimportør viser vejen fra chassis til færdigt køretøj
- Svensk messe med fokus på lastbiler åbner i 19. august
- Anklagemyndigheden vil have konfiskeret godt 1,2 millioner kroner hos transportfirma
- Fire-akslet tip-trailer er bygget til transport af jord og sand

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst