Danmark modtager 1,478 milliarder kroner i EU-støtte til danske infrastrukturprojekter
Torsdag 18. juli 2024 kl: 13:02
Af: RedaktionenEU’s medlemslande har på et møde tirsdag godkendt EU-Kommissionens indstilling til tildeling af støttemidler til europæiske transportinfrastrukturprojekter. For Danmarks vedkommende får infrastrukturprojekter samlet 1,478 milliarder kroner i støtte. Blandt andet får Fredericia Havn støtte til et projekt om udvidelse af en containerterminal og til undersøgelse af jernbanelogistik, mens Aarhus Havn får støtte til et projekt om landstrøm til containerskibe
EU-midlerne kommer fra EU’s infrastrukturfond Connecting Europe Facility (CEF), der støtter anlæg af infrastrukturprojekter på det transeuropæiske transportnet, TEN-T. Det transeuropæiske transportnet har til formål at styrke det indre marked ved blandt andet at fjerne flaskehalse og fremme mere effektive, grænseoverskridende transportkorridorer.
Der har været stor konkurrence om EU-midlerne. Ud af 296 ansøgninger er 94 blevet godkendt til at modtage støtte.
8 ud af 18 danske ansøgninger er blevet godkendt til støtte med et samlet støttebeløb på omkring 1,478 milliarder kroner.
Den samlede ansøgningspulje, der fra dansk side kunne søges om støtte til ved seneste ansøgningsrunde, lå på omkring 26,3 milliarder kroner.
Femern Bælt-forbindelsen modtager igen CEF-midler. Projektet tildeles ca. 1,188 milliarder kroner i støtte til det videre arbejde med anlæg af sænketunnellen.
Interesserede kan se en samlet oversigt over de danske projekter, der har modtaget støtte, her:
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Banedanmark og togselskaber er klar til 11 dage uden togdrift i Aarhus
- Havneselskab vil købe mindretalsaktionærer ud
- Samarbejdsorganisation har fået ny formand
- Den nye Storstrømsbro er klar til de første trafikanter til februar
- Togtrafikken til og fra Aarhus spærres i 11 dage
- Region sætter fokus på jernbanes fremtid
- Dansere danser for nattog
- To tredjedele anser teknologi for at være afgørende for vækst
- 51-årig mand stjal klokker ved jernbaneoverkørsler, hvor en ung mand mistede livet
- Ejendomsinvestor vil anlægge logistik- og intermodalt hub i Ringsted
- Tre dieseltog fra 1980'erne lever videre
- Svensk togopertør begynder at køre mellem Stockholm og Hamburg via København og Kolding
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)

.jpg)


