Sporfornyelser lukker for togtrafik på flere hovedstrækninger
Mandag 15. juli 2024 kl: 13:04
Af: RedaktionenPå jernbanestrækninger i hele landet vil der i de kommende måneder blive arbejdet med at forny jernbanespor og stationer, hastighedsopgradere, elektrificere og udrulle nye digitale signalsystemer. Det betyder, at der vil være spærret for togtrafik flere steder
I denne uge er der totalspærret mellem Slagelse og Korsør, hvor der i stedet kører togbusser. Her fortsætter det intensive arbejde med at forny sporene frem til slutningen af august.
Fra om aftenen fredag 26. juli vil der frem til begyndelsen af oktober være spærret på flere strækninger mellem Aarhus og Aalborg og Hjørring. Her skal Banedanmark blandt andet forny sporene på stationerne i Langå og Aalborg. Derudover vil der blive arbejdet med elektrificering af strækningen, der også gøres klar til et nyt digitalt signalsystem, der skal erstatte de gamle og udtjente analoge sikringsanlæg.
I Vendsyssel anlægges der en ny perron i Brønderslev og jernbanen syd for Hjørring udvides med et ekstra spor.
Fornyelsesprojekterne på jernbanen vil i perioder påvirke togtrafikken.
- I Banedanmark forstår vi godt, at det kan være irriterende, når togrejsen påvirkes af sporarbejder. Når det er muligt, arbejder vi et spor ad gangen, så der kan køre tog i det andet. Andre steder er det desværre nødvendigt at lukke sporet helt for at kunne gennemføre arbejdet, og der vil i stedet blive indsat togbusser i kortere eller længere perioder. Vi beklager naturligvis de gener arbejdet giver for togpassagererne, og håber på tålmodighed, mens vi arbejder med at opgradere og fremtidssikre jernbanen, siger Peter Svendsen, der er trafikdirektør i Banedanmark.
Banedanmark og jernbanevirksomhederne opfordrer passagererne til at planlægge rejsen på Rejseplanen, ligesom det er muligt at finde mere information om ændrede køreplaner og perioder med togbusser på DSB, Nordjyllands Trafikselskab og GoCollectives hjemmesider.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Rapport om mulige miljøkonsekvenser ved nye overhalingsspor nær Kalvebod er sendt i høring
- Tørhavn i Trekantområdet skal udvides igen
- Tysk logistik-koncern får ny direktør i Norden
- Politiet i Aarhus fik flere anmeldelser om stenkast mod kørende tog
- Stor øvelse lukker jernbanen over Storebæltsbroen - og motorvejen i den ene retning
- Natten til søndag giver en time tilbage
- Den nye EU-Kommission skal stille op til høringer i EU-Parlamentet
- Rangerlokomotiv er brintelektrisk
- Jernbanen i Aarhus bliver opgraderet til el-drift
- Ny aftale skal give kortere ventetid for grænsekrydsende togrejsende
- Bro-pylonen i Storstrømmen er oppe i fuld højde - 102 meter
- Kontrakten er underskrevet
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |