Lastbildesign fik en eftertragtet rød plet
Torsdag 27. juni 2024 kl: 13:55
Af: Redaktionen
Iveco S-Way er blevet tildelt den eftertragtede pris Red Dot Design Award i kategorien Product Design 2024. Red Dot Design Award er en af verdens største designkonkurrencer
En jury bestående af 40 internationale eksperter udvælger årets bedste produkter. I år hædrede juryen Iveco S-Way Model Year 24 for lastbilens designkvalitet. Hos Iveco lægger man mærke til, at juryen særligt bemærkede, hvordan mulighederne for tilpasning samt designet af instrumentbrættet er udtryk for lastbilens høje kvalitet.
De egenskaber, dommerne tager højde for i deres beslutning, omfatter produktets funktionalitet, æstetik, brugervenlighed, holdbarhed og ansvar.
- Vi er glade for, at juryen anerkendte vores kundeorienterede design, der afspejler Iveco S-Ways premium kvalitet og som kombinerer æstetik, funktion og innovation, siger Marco Armigliato, der er Head of Industrial Design hos Iveco Group.
- Vi har lagt stor vægt på designet af frontgrillen samt fuldt tilpasselige farvekombinationer, for at skabe en følelse af høj kvalitet og så vores kunder har mulighed for at tilpasse køretøjet til deres flådes brandidentitet. Indvendigt i førerhuset har vi designet alt med øje for føreren og deres aktiviteter. Hver eneste detalje på instrumentbrættet er blevet nøje gennemgået. For eksempel er det grafiske design af Digital Cockpit udviklet for at sikre den perfekte balance mellem æstetik og optimal læsbarhed.
Den prisbelønnede Iveco S-Way, der blev lanceret på de internationale markeder i november 2023, er bygget med kunden i fokus, siger han videre.
Iveco fremhæver i forbindelse med Red Dot Award-prisen, at Iveco S-Way, der blev lanceret på de internationale markeder i november 2023, er bygget med kunden i fokus.
- Førerhusets interiør i Iveco S-Way tilbyder en overlegen oplevelse ombord med fremragende ergonomi, et tilpasseligt instrumentbræt med et bredt udvalg af materialer og farver samt et helt digitalt cockpit med TFT-instrumentpanel, infotainment og spejlløse kameraer. Eksteriørdesignet kombinerer funktionalitet med stil med funktioner som den tilpasselige tredelte frontgrill. Iveco S-Way understøttes desuden af et system af services, der sikrer køretøjets oppetid og effektivitet, førersikkerhed og miljøbeskyttelse, siger Kåre Neergaard, der er Business Line Manager hos Iveco i Danmark.
Håkan Jönsson, der er Business Director hos Iveco Nordics, fremhæver, at det er en stor ære at modtage pris, som understreger Iveco's engagement i forhold til at udvikle køretøjer, der sætter kundens komfort og trivsel i centrum.
Prisoverrækkelsen fandt sted mandag 24. juni på Red Dot Museum i Essen iTyskland. Iveco S-Way bliver præsenteret i Red Dot Design Yearbook samt på Red Dot Design Awards hjemmeside. Desuden vil Iveco S-Way også blive vist i udstillingen på Red Dot Design Museum Essen.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - I september skaffede fagforening 12,3 millioner kroner
- På tre kvartaler har fagforening skaffet 13,9 millioner kroner
- Elektrisk færge med dieselgeneratorer er på vej til danske farvande
- Lastbiler over 3,5 ton skal betale vejafgift i Holland
- Mesterskab for lærlinge finder sted i Hjørring i 2026
- Folketingets Finansudvalg har godkendt beløb til postbetjening på småøer
- Dagligvarer kommer med elektriske stjernebiler
- Rasteplads syd for Skanderborg spærres midlertidigt i begge retninger
- Tre-akslet city-tip trailer har kasse i Hardox-stål
- Lastvognsmekaniker får lærlingepris
- Færdselsstyrelsen imødegår misforståelser om vinterdæk
- Transportselskab har offentliggjort sin første årsrapport som transportselskab
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)



