Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Overhalingsspor ved Kalvebod indgår i ny aftale om EU-støtte

Onsdag 26. juni 2024 kl: 13:24
Af: Redaktionen

EU-Kommissionen underskrev lørdag 15. juni en ny aftale om EU-støtte på op til 319 millioner kroner til etablering af to overhalingsspor ved Kalvebod mellem København Syd Station og Ørestad. Der er allerede tildelt op til 26 millioner kroner til forundersøgelserne af samme projekt. Projektet er en del af Aftalen om Infrastrukturplan 2035, som et bredt flertal i Folketinget indgik i sommeren 2021

Støtten er givet under EU’s infrastrukturprogram, Connecting Europe Facility (CEF) i forbindelse med en ansøgningsrunde for infrastrukturprojekter, der har til formål at understøtte den civile og militære transportinfrastruktur. Etablering af overhalingsspor ved Kalvebod vil sikre mere kapacitet på den sydlige jernbanekorridor via København Syd Station (tidligere Ny Ellebjerg) og Københavns Lufthavn og blandt andet bidrage til muligheden for transport af tunge militære køretøjer over Øresund. 


- Investeringerne i Øresundsbanen sikrer, at der ikke vil være kapacitetsudfordringer eller flaskehalse på den danske del af Øresundsbanen, heller ikke efter Femern Bælt-forbindelsen åbner. Det er positivt, at EU støtter med så stort et beløb, for kapaciteten omkring Øresund får stadig større betydning. Både for passagerer og varer, men også for muligheden for at transportere militære køretøjer på tværs af landegrænsen, siger transportminister Thomas Danielsen (V).


Jernbanen over Amager til Københavns Lufthavn og Øresundsbroen er trods den relativt korte strækning en af de vigtigste korridorer i Danmark. I de kommende år udvider Sund & Bælt ligeledes infrastrukturen omkring Københavns Lufthavn Station, så der bliver plads til flere passager- og godstog frem mod åbningen af Femern Bælt-forbindelsen i 2029, hvor der forventes en øget trafik på banen. 






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Taxi-selskab i Rødovre er endt som konkursbo
- Mænd tog mere barsel i 2023
- Regionsråd godkender aftale om indkøb af batteritog
- Aarhusianere og andre i Danmarks næststørste by får flere busser og letbanetog
- Fransk-hollandsk luftfartsselskab køber af 1,5 millioner ton mere bæredygtigt flybrændstof
- Ny forbundsledelse er på plads
- Dæk-koncern takker skolepatruljerne og kommer med opfordring til bilister
- SVM-Regeringens udspil på sundhedsområdet bringer den kollektive trafik i spil
- Hovedstadens nye letbane åbner mellem Ishøj og Rødovre Nord om et års tid
- Aalborg og Nuuk bliver forbundet direkte med ny flyrute
- Beskattes en arbejdstager af fri biil, skal hab registreres som bruger
- Skatteministeren er klar med efterspurgt løsning om registrering af brugere

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst