Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Politisk flertal sætter udvidelsen af Aarhus Havn på pause

Onsdag 19. juni 2024 kl: 12:02
Af: Redaktionen

Partierne bag den politiske aftale om en udvidelse af Aarhus Havn i Aarhus Byråd, Socialdemokratiet, SF, Konservative og Venstre, har besluttet at sætte planerne om havneudvidelsen på pause i en årrække. Politikerne har valgt at opprioritere planerne om et moderne rensnings- og ressourceanlæg, der skal erstatte tre eksisterende rensningsanlæg

Aarhus Kommune oplyser, at baggrunden for beslutningen blandt andet er hensynet til at kunne realisere et moderne rensnings- og ressourceanlæg, der skal erstatte Marselisborg, Viby og Åby rensningsanlæg. Det nye og moderne rensnings- og ressourceanlæg, der har fået navnet ReWater, har været planlagt sideløbende med havneudvidelsen og er afgørende for at sikre fremtidens rene spildevand i Aarhus og dermed skåne vandmiljøet i søer, åer, vandløb og i Aarhusbugten.


Desuden må aftalepartierne konstatere, at det fremadrettet er vanskeligt at se en vej for en havneudvidelse medmindre, staten går ind i processen i form af en anlægslov. Havneudvidelsen har en tidshorisont på 30 år, mens en kommune med Planklagenævnets afgørelse alene kan lokalplanlægge for 12 år - også for den type anlæg, havneudvidelsen i Aarhus er.


Tidsplan er uafklaret
Efter at Planklagenævnet forkastede lokalplanen for havneudvidelsen 28. maj og blotlagde en række procedurefejl, er tidsplanen for havnesagen fortsat uafklaret. Derfor er ifølge politikerne bag forliget om havneudvidelsen i Aarhus brug for tid til at genopbygge tilliden. Derfor ønsker partierne at holde fuldt fokus på at gøre ReWater til virkelighed.


Forligspartierne fremhæver, at ReWater-projektet er afgørende for et renere vandmiljø, det fjerner lugtgener og det bringer mængden af kvælstof, fosfor og CO2-udledninger markant ned. 


- Anlægget er et helt centralt element i den grønne omstilling i Aarhus og i at nå vores klimamål, og vi ønsker derfor projektet realiseret uafhængigt af havneudvidelsen, siger politikerne.


ReWater-projektet skal etableres ved det område syd for Aarhus Havn, der hedder Tangkrogen. Derfor har det været oplagt at planlægge de to processer sammen.


- Men med den usikkerhed om tidsplanen for havneudvidelsen, som er kommet til seneste uger, finder vi det hensigtsmæssigt at sikre fremdriften i ReWater-projektet ved at koncentrere kræfterne på det, lyder det videre.


Partierne understreger, at det vil være op til et nyt byråd at beslutte at genoptage processen med at øge kapaciteten på Aarhus Havn. Forligspartierne vil i den situation invitere øvrige partier ind i forligskredsen.


- Hvis et nyt byråd ønsker det, kan vi genstarte processen, men vi skal også sikre den rette organisering i Teknik og Miljø til at løfte komplekse myndighedsopgaver. Det får vi tid til nu. Vi har besluttet en ekstern undersøgelse af det forløb, som førte frem til Planklagenævnets afgørelse, og den afventer vi resultatet af, lyder det fra de fire partier, der udgør et stort flertal i Aarhus Byråd.


Partierne erkender, at beslutningen om at sætte havneudvidelsen på pause har betydning for Aarhus Havns konkurrenceevne og styrkeforholdet til andre havne i Danmark og udlandet. Men det ændrer ikke ved havnens betydning for udviklingen i Aarhus og Østjylland. Havnen skaber mange arbejdspladser, det samme gør aktiviteter relateret til havnen, og samlet set yder det et væsentligt bidrag til velfærden. Hertil kommer de klima- og miljøfordele, der er ved en havn som Aarhus, da transport med skib er mindre CO2-belastende end andre transportformer.


Forligspartierne peger på, at de er enige om at fortsætte arbejdet med etableringen af en ny dry port-løsning for Aarhus Havn. De oplyser også, at omdannelsen af Aarhus Havn fra kommunal selvstyrehavn til kommunalt ejet aktieselskab er udsat. Byrådet var stillet i udsigt, at omdannelsen skulle behandles inden sommerferien. Partierne er indforståede med, at en ny bestyrelse skal kende grundlaget og rammerne for sin opgave, og at en udsættelse af omdannelsen til aktieselskab til efteråret er hensigtsmæssig.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- - Jeg vil være en moderne leder
- ADR-transporter kører ofte på den anden side af reglerne
- Fransk trækker kørte fire stjerner hjem i sikkerhedstest
- Jumbotrailer med hydraulisk rampe kan bruges til maskintransport
- Fem stjerne i sikkerhedstest udløser kommentarer
- Syv lastbilproducenter har fået tjekket sikkerheden
- Elektriske lastbiler har fået en større andel
- Transportfirma i Skive har fået de første to ud af syv
- Snyd med førerkort udløste betingede fængselsstraffe og bøder
- Færgehavn i Skåne får ny direktør
- Cyklist fik alvorlige skader efter højresvingsulykke
- Puljen har indbyggede problemer - og de skal minimeres hurtigst muligt

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst