To transportministere mødtes i Glücksburg - og snakkede om kollektiv transport
Torsdag 13. juni 2024 kl: 12:23
Af: RedaktionenTransport på tværs af grænsen mellem Danmark og Tyskland og erfaringsudvekslinger om kollektiv transport var på dagsordenen, da den danske transportminister Thomas Danielsen (V) mødte sin kollega fra Schleswig-Holstein i Glückburg lidt øst for Flensburg til et møde i sidste i den Dansk-Tyske Transportkommission
Den Dansk-Tyske Transportkommission, der som udgangspunkt mødes en gang årligt for at drøfte situationen omkring den grænsekrydsende transport mellem Danmark og Tyskland, er også en anledning til at udveksle erfaringer og synspunkter - eksempelvis om kollektiv transport i Slesvig-Holsten og den kommende kilometerbaserede afgift i Danmark.
- Det tætte samarbejde på tværs af grænsen er afgørende for en velfungerende transport på både vej og skinner. Transportkommissionen er et effektivt forum til at sætte fokus på ønsker og udfordringer til eksempelvis togtrafikken mellem Danmark og Tyskland, planerne for grøn omstilling og udveksle erfaringer om eksempelvis lånecykler og delebiler, siger transportminister Thomas Danielsen.
På dagsordenen mødet Glückburg var status på tyske og danske transportprojekter i Jyllandskorridoren, Femern Bælt-forbindelsen, erfaringer fra Slesvig-Holstens forsøg med mere attraktiv kollektiv transport i landdistrikterne, ønsket om fjerntog mellem Aarhus og Hamborg, fossilfrie tog på danske skinner og effektivisering af banegodstransporten.
Derudover støttede transportministeren hensigtserklæringen om at genindføre direkte tog mellem Aarhus og Hamborg, når det er teknisk muligt. Erklæringen udspringer af et topmøde mellem Region Syddanmark og delstaten Slesvig Holsten, hvor målet er at forbedre togtrafikken over grænsen i fremtiden.
- Vi er enig om, at der også efter, Femernbælt forbindelsen står færdig, stadig er brug for gode og frem for alt direkte fjerntogsforbindelse mellem Hamborg og Aarhus, siger Slesvig-Holstens transportminister Claus Ruhe Madsen.
Den Dansk-Tyske Transportkommission blev etableret i juli 2011. Kommissionen har til formål at identificere og analysere udfordringer og komme med anbefalinger til forbedringer af infrastrukturen. Kommissionen består af 12 faste medlemmer fordelt ligeligt på Tyskland og Danmark. Medlemmerne repræsenterer beslutningstagere, myndigheder og transportbranchen. Kommissionen mødes som udgangspunkt én gang årligt.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Nordjyllands Politi advarer mod pirattaxier i Aalborg
- Politiet på Sjælland har anholdt en flextrafik chauffør for blufærdighedskrænkelse
- Besætningerne på to færger fik uanmeldt besøg - og et alt var i orden
- Mand og kvinde blev varetægtsfængslet på grund af smuglercigaretter
- Lufthavnsselskab på Djursland sælger bygninger og arealer
- Svensk rederi fik dansk rejsepris
- Motorstyrelsen varsler større kontrol af køretøjer på Fyn og i Østjylland
- Letbane og busser får flere afgange i nattetimerne
- Ny lov skal samle og styrke beredskabet for trafikken på tværs af landet
- Gamle færgehavne skal igen kunne modtage færger
- Trafikselskab indsætter flere afgange og åbner ny expresbusrute
- Magasinet Bus 10 - 2026 er udkommet
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.jpg)




