Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Nyt projekt sætter strøm til sygetransporter

Mandag 10. juni 2024 kl: 12:22
Af: Redaktionen

Nyt projekt sætter strøm til sygetransporter
Det nyeste skud på stammen i Region Midtjyllands arbejde med bæredygtig omstilling er denne el-drevne liggende sygetransporter. (Foto: Præhospitalet, Region Midtjylland)

En ét-årig forsøgsordning, hvor Præhospitalet i Region Midtjylland skal afprøve en sygetransporter, der kører på el, er blevet sat i gang. Ved indgangen ti juni kørte en eldreven liggende sygetransporter ind i flåden af de køretøjer, der bruges til at køre regionens borgere til og fra hospitalerne

Nyt projekt sætter strøm til sygetransporter
Det er spændende at få afklaret, hvordan el-drevne køretøjer passer ind i præhospitale funktioner, siger Jan Kjær Madsen, ambulancechef i Præhospitalet. (Foto: Præhospitalet, Region Midtjylland)
I Region Midtjylland arbejdes der på at blive mere bæredygtig. Ét af de nyeste skud på stammen af bæredygtighedstiltag foregår i Præhospitalet, der blandt andet driver regionens ambulancetjeneste, AMK-vagtcentral, Lægevagtens Natberedskab og liggende og siddende sygetransport.


Den nye elektriske sygetransporter er kørt ind i flåden som led i en étårig forsøgsperiode, der rammer ned i et af fire indsatsområder i regionens bæredygtighedsstrategi.


- Bæredygtig omstilling af sundhedsvæsnet handler også om at omstille til grønne drivmidler i sygetransport. Vi ser flere og flere el-drevne biler på vejene, og derfor er det et naturligt skridt at undersøge, om vi også kan trække ambulance- og sygetransportdriften i en mere bæredygtig retning. Hvis vi kan integrere el-biler i Præhospitalets flåde, kan vi desuden bidrage til at forbedre folkesundheden ved at mindske risikoen for blandt andet luftvejssygdomme. Derfor er det min forhåbning, at forsøget vil bane vej for flere grønne løsninger i fremtiden, siger Henrik Gottlieb Hansen (S), der er formand for Udvalget for Bæredygtighed, Teknologi og Anlæg.


Skal vurderes i det præhospitale arbejde
Præhospitalets liggende sygetransportere bruges til at køre patienter mellem hospitaler - både internt i Region Midtjylland, men også til hospitaler i andre dele af landet. Den elektriske sygetransporter skal vurderes i forhold til hele det præhospitale system.


Da bilens ladetid og rækkevidde adskiller sig fra Præhospitalets brændstofsdrevne modeller, er der blandt andet brug for at undersøge, hvordan den bedst kan bruges til at hjælpe borgere, og hvilken vedligeholdelse bilen kræver.


- Vi skal først se, hvad den el-drevne sygetransporter kan, og hvordan den påvirker vores drift. Men det er spændende at få afklaret, hvordan el-drevne køretøjer passer ind i de præhospitale funktioner, siger Jan Kjær Madsen, der er ambulancechef i Præhospitalet.


Tiden skal vise, hvilke muligheder og udfordringer den el-drevne sygetransporter kører med.


Inden der kan komme flere el-drevne køretøjer i den præhospitale flåde, skal man ifølge ambulancechefen være sikker på, at det ikke går ud over serviceniveauet over for borgerne. 


Sideløbende med forsøgsperioden holder man i Præhospitalet desuden øje med, hvad fremtidige generationer af el-drevne biler kommer til at kunne. Den nye, eldrevne sygetransport har en forventet rækkevidde på 300 kilometer.



Præhospitalet har 22 sygetransportere, hvor Falck driver 17 og Præhospitalet driver fem.


I 2023 havde de liggende sygetransportere cirka 36.400 kørsler med patienter.



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- EU's transportnetværk er blevet revideret
- Amerikansk flyselskab har oprettet direkt rute mellem København og Philadelphia
- Færgerederi har fået ny administrerende direktør
- Trafikselskab tilpasser busafgange i det vestlige Himmerland
- Klimademonstranter får lufthavn til at indstille flyvninger
- Klimademonstranter lukker for lufttrafik til og fra tysk lufthavn
- Beløbsgrænse spænder ben for danske transportvirksomheder
- Politiet kontrollerede skibe i Aarhus havn
- Socialdemokrat fortsætter i EU-Parlamentets beskæftigelsesudvalg
- Landmand skal sidde i EU-Parlamentets transportudvalg
- Nye EU-initiativer skal gøre det lettere og mere bæredygtigt at rejse med tog
- Ny flyer skal hjælpe turister på jernhest

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst