Flere passagerer sejlede med færge til eller fra Danmark i 2023
Fredag 17. maj 2024 kl: 11:00
Af: Redaktionen
(Illustration: Danmarks Statistik)
Sidste år var der fremgang i antallet af passagerer på færge- og passagerruter til udlandet. Det er især udenrigsruterne til Tyskland og Sverige, der driver væksten. Til gengæld var der færre passagerer med indenrigsruterne end året før. Trods fremgangen ligger antallet af passagerer, der sejlede med færge til og fra Danmark, lavere end før corona-tiden
Antallet af passagerer på færge- og passagerruter fra danske havne endte i 2023 på 30 millioner passagerer en smule højere end i 2022. Fremgangen, der var 0,5 procent, var en kombination af flere passagerer på de fleste udenrigsruter med en stigning på 1,9 procent og færre passagerer på indenrigsruterne med et fald på 1,8 procent. Dermed har færgeselskaberne, der sejler på danske havne samlet set endnu ikke genvundet passagertallet fra 2019 - året før corona-virussen ankom til Europa.
Det fremgår af den seneste statistik over færgepassagerer, der sejlede med færge til og fra Danmark.
Danmarks Statistik peger på, at der var stor variation i hvilke ruter, der havde fremgang og hvilke, der havde tilbagegang.
Udenrigsruterne havde ifølge Danmarks Statistik en samlet stigning i passagertallet på 1,9 procent i 2023 i forhold til 2022, hvor ruterne til Sverige og Tyskland sejlede frem, mens ruterne til Norge faldt tilbage.. Alle udenrigsruterne ligger fortsat under niveauet fra før corona-tiden nedlukningerne. Sidste år lå passagertallet samlet set 11,5 procent under passagertallene i 2019.
Blandt indenrigsruterne har de ruter, der forbinder landsdelene - eksempelvis mellem Jylland og Sjælland og mellem Sjælland og Bornholm, der har haft stigende passagertal med en vækst på 1,8 procent fra 2022 til 2023, men de ligger fortsat 3,4 procent under niveauet i 2019.
Både ø-ruterne til ikke-brofaste øer og landevejsruterne over fjorde og til brofaste øer haft faldende passagertal i 2023 med fald på henholdsvis 2,9 procent og 5,4 procent i forhold til 2022.
Af alle ruter er det kun ø-ruterne, der havde flere passagerer i 2023 end i 2019.

(Illustration: Danmarks Statistik)
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Politisk flertal vil fordele 100 millioner kroner til kollektiv transport på landet
- 19-årig mand forsøgte på at smugle 5,5 kg hash ud af landet
- Miljøkonsekvensrapport om nyt togværksted i Vinge er sendt i Høring
- Motorvej E45 får tre nye støjskærme ved Aarhus
- Minibus-opbygger er kåret som en succesvirksomhed
- Broen over Øresund bliver lukket torsdag aften
- Flere kom til skade i trafikken sidste år
- Trafikpolitisk gruppe besøger Indenrigs- Bolig- og Landdistriktsudvalget
- Tunnel er på vej mod første kilometerpæl
- Nyt signalsystem betyder 14 dage uden tog på Svendborgbanen
- Mangel på lokomotivførere betyder reduceret drift på fire ud af fem banestrækninger i Nordsjælland
- Bustest 2026 i Ungarn omfattede syv busser i naturskønne omgivelser
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.jpg)




