Lokale lastbiler og produktionsvirksomheder i Sønderborgområdet skal være mindre CO2-belastende
Fredag 17. maj 2024 kl: 10:19
Af: RedaktionenLastbilkørsel og virksomhedernes energiforbrug står for en fjerdedel af den CO2-reduktion, som Sønderborgområdet skal gennemføre for at indfri ambitionen om at blive CO2-neutral i 2029. Den opgave har nu fået en håndsrækning fra EU, der har bevilliget 4,5 millioner til projektet ZERO Industry, som Sønderborg Varme, Better Energy, ProjectZero og Sønderborg Kommune de kommende to år skal arbejde sammen om
- I Sønderborgområdet har vi siden 2007 i fællesskab arbejdet fokuseret med at nedbringe vores CO2-aftryk, siger Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen (S).
Han peger på , at Sønderborg Kommune var blandt de første 10 europæiske byer, der fik blåstemplet deres klimaplaner af EU-kommissionen.
- Nu har vores projekt også fået støtte. Selvom vi er godt på vej mod nullet, er det dejligt med den ekstra medvind, det giver, når andre lægger mærke til, anerkender og støtter vores indsats, siger han.
Projektet har to hovedindsatser. Målet med begge indsatser er at finde rentable løsninger, der kan erstatte brugen af fossile brændstoffer med mindre CO2-belastende alternativer.
Når det gælder transport skal Better Energy, der har et af Europas største testanlæg for solenergi i Sønderborg, stå i spidsen for en kortlægning af kørselsmønstre, ladebehov og deraf potentialet for at skifte lastbiler på diesel ud med elektriske lastbiler. Danfoss, der har hovedsæde i Nordborg på Als, er eksempelvis gået over til el i virksomhedens danske lastbilpark, og håbet er, at flere vil følge efter.
- Vores teori er, at mange virksomheder i Sønderborgområdet har et kørselsmønster med ruter, hvor rækkevidden med el kan fungere fint i praksis. Det vil vi kigge nærmere ind i, og samtidig afsøge, hvordan vi som samfund får lavet den nødvendige lade-infrastruktur på den smarteste måde. Herunder hvad vi kan gøre for at øge incitamentet for at lade på de tidspunkter, hvor der er mest grøn strøm i elnettet, siger Lasse Netterstrøm, der er Head of Business Innovation hos Better Energy.
For områdets produktionsvirksomheder handler det primært om at reducere forbruget af gas i produktionen. Sønderborg Varme arbejder i dag med at erstatte dele af virksomhedernes gasforbrug med fjernvarme og samtidig lede virksomhedens overskudsvarme ind i fjernvarmenettet.
- Med pengene fra EU kan vi intensivere den indsats, vi allerede gør for at levere fjernvarme til og udnytte overskudsvarme fra områdets industrivirksomheder. Samtidig vil vi i projektet samarbejde med andre partnere, som skal se på muligheder for at hjælpe virksomhederne med også at reducere gasforbruget i den del af produktionen, hvor der er brug for højere temperaturer, end fjernvarmen kan levere, siger Erik Wolff, der er direktør i Sønderborg Varme.
Selv om det er virksomhederne, der er i fokus, kommer projektet også borgerne til gode. Hvis en virksomhed uden for det eksisterende fjernvarmenet har et tilstrækkeligt stort varmeforbrug, kan det nemlig betyde, at bliver økonomisk rentabelt at udvide fjernvarmenettet til virksomheden - og til nærliggende huse.
Samtidig er overskudsvarmen fra virksomheden et grønt og vigtigt supplement til fjernvarmen, som udnytter energien effektivt og giver en større forsyningssikkerhed, fordi forsyningen er spredt på mange forskellige kilder.
Projektet forventes at starte til september og strække sig over to år.
Om projekt Zero Industry:
- Sønderborg Kommune søgte i samarbejde med ProjectZero i efteråret 4,5 millioner kroner i EU-støtte til projektet ”ZERO Industry”, som udføres i samarbejde med Sønderborg Varme og Better Energy
- ProjectZero er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for et bæredygtigt Sønderborg-område i udvikling og vækst
- ProjectZero bygger på et stærkt lokalt engagement og samarbejde
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Forskellen mellem de rigeste og de fattigste er på 10 ton CO2 årligt
- Politiet klippede i 11 kørekort i forbindelse med ulykke på motorvej ved Ringsted
- Chauffør kørte fra transportmesse i nyt vogntog
- Fiskene bliver bragt ud uden direkte CO2-udledning
- Nyeste hollandske lastbilgeneration har rundet eksemplar nummer 125.000
- Entreprenør i Græsted er endt som konkursbo
- Kalundborg-vognmand har hentet tre-akslet letvægsttrailer i Østjylland
- Speditionsfirma i Juelsminde er endt som konkursbo ved Skifteretten i Horsens
- Smuglerinstruktør har fået en dom på 13 år fængsel
- Fredag 11. april 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Specialtransportspecialist har fået en 8x4-lastbil med kran
- Vognmand i Himmerland er endt i Skifteretten i Aalborg
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |