Mandag 13. maj 2024 kl: 11:44

- Hvis et rør bliver lukket et døgn, så er det 3.000-4.000 nordjyder, der ikke kan komme på arbejde. Det er det, vi er oppe i mod, at det nordjyske arbejdsmarked, det kan ikke fungere, hvis der kommer spærringer, sagde han.


Begrænset tilgang til arbejdskraft
Begrænsningerne for arbejdsmarkedet var også klart det vigtigste argument for en Egholmforbindelse for Rasmus Haugaard, der var indkaldt som formand for Erhverv Norddanmark. 


- Hvis man er bosiddende 30 kilometer nordvest for Aalborg, så er man reelt ikke i stand til at tage et arbejde syd for Aalborg. Det er den virkelighed, som arbejdsmarkedet i Aalborg oplever i dag.  For transporttiden er for lang, sagde han.


Som eksempel nævnte han den tidligere Flextronics-fabrik i Pandrup, hvor den 25.000 kvadratmeter store bygning ikke har kunnet tiltrække anden produktionsvirksomhed. I dag bruger forsvaret den til oplagring af uniformer, og det er der ikke mange lokale arbejdspladser i.


- Uanset, at du kan få bygningen gratis, så er det uattraktivt, når der ikke er infrastruktur til stede. Vi kommer ingen vegne med en citytunnel, vi kommer ingen vegne uden en vestlig forbindelse, sagde han.


Og så henviste han ellers til en undersøgelse, som Region Nordjylland lavede for et par år siden blandt 380 virksomheder i landsdelen.


- Der er meningerne ikke delte om behovet. Over 90 procent oplever forsinkelser, der er væsentlige barrierer til kunder og tilgang til leverandører og sidst og i dag væsentligst, rekruttering af arbejdskraft, så er Limfjorden en hindring for fri bevægelse. Tilgangen til arbejdskraft er den væsentligste forudsætning for at kunne drive virksomhed, sagde han.


Hed miljødebat
Ud over debatten om regional udvikling kontra øget kapacitet i den eksisterende tunnel, så var der et emne mere, som fyldte i indlæggene på høringen - miljøet. Og her er en af løsningerne ved den nuværende tunnel, den klare vinder. 


- Fordelen er, at man laver en citytunnel i nogle gamle industriområder i forhold til Egholm hvor man anlægger det gennem naturområder, sagde Otto Anker Nielsen.


På sin side nedtonede Svend Tøfting i stedet miljøproblemerne.


- Jeg kan godt forstå, at dem, der bor på Egholm, så kan synes, at det er træls, der skal en vej derud. Men det er landbrugsområder. Egholm bliver ramt lidt på det rekreative; men ikke på naturområdet, sagde Svend Tøfting. 


Det var Gitte Røndrup fra foreningen Egholms venner lodret uenig i. Hendes familie har boet på Egholm i mindst 200 år, og hun pegede i sit indlæg på konsekvenserne for både miljø og rekreative værdier.


- Jeg har den drøm, at vi i fællesskab bevarer Egholm som ø, for beboerne, for gæsterne og for fremtiden, sagde hun. 


Som den eneste tog hun blandt andet udbredelsen af støj, ikke bare på Egholm, men også i de tilstødende områder både nord og syd for fjorden, op. 


Foreningen står også bag en klage til EU’s klageorgan, petitions-udvalget, fordi de mener, at forekomsten af blandt andet lysbugede knortegæs i området, som motorvejen skal gå igennem, burde have ført til, at området var blevet udpeget som Natura 2000-område. Udvalget har sendt klagen videre i EU-systemet, og Danmark vil blandt andet blive bedt om at forklare sig. 


Her fik hun delvis opbakning fra dagens første indlæg, som ellers var en ret teknisk gennemgang af EU-lovgivningen fra professor Peter Pagh. 


Han understregede, at det er muligt at vedtage projekter med skadevirkninger på miljøet, hvis det sker af samfundshensyn. Men at der i det tilfælde også er en række procedurer, der skal være fulgt, og at kommissionen skal have lejlighed til at udtale sig, hvis anlægsloven skal være gyldig. Og at alle miljøundersøgelser skal være foretaget inden vedtagelsen. 


Det er blandt andet et stridspunkt i forhold til den forurening med asbest fra eternitfabrikken, som mange formoder, der er i Limfjorden. En undersøgelse, som ingeniørfirmaet Sweco har lavet for Vejdirektoratet, har ellers hverken fundet synlige rester af eternit på havbunden eller spor af asbest i prøver af sedimentet. 


Men det havde Alternativets Torsten Gejl. 

- Jeg var selv nede og dykke i fredags - og fandt et pænt stort stykke eternit. Det med. at der ikke er asbest i området, det passer i hvert fald ikke, sagde han. 
  

En oase forsvinder
Men ellers gjorde Gitte Røndrup meget ud af øens betydning for indbyggerne i Aalborg generelt. 


- Vi taler om noget så enestående, at man for aalborgenserne kan man komme på landet midt i byen, sagde hun. 


Hvert år tager omkring 125.000 besøgende den fire minutter lange tur med Egholm-færgen og besøger øen. Og selv om de fleste turister bruger området nærmest færgen, som ligger et stykke fra den kommende motorvej, så vil det være slut, mente hun med baggrund i VVM-rapporten. 


 - VVM vurderer at ”fremover vil øen ikke have samme værdi for turismen, da mange af de oplevelsesmæssige værdier ved at sejle til en forholdsvis uforstyrret ø, hvor der er langt - selv om der er kort - til storbyens larm, går tabt. Konsekvensen for Egholm som turistdestination vurderes derfor at være væsentlig, læste hun højt. 


Gitte Røndrup mente også, at hun havde nordjyderne på sin side og citerede en meningsmåling, hvor kun 28 procent af nordjyderne foretrækker en forbindelse via Egholm. 


- Med alt det stormvejr, årevis af kamp og den meget store folkelige modstand, hvorfor bliver man så ved? Det har jeg et bud på - det er politik. Politik er beskidt og trafikpolitik er møgbeskidt, sagde hun, men tilføjede også, at hun godt kunne forstå, hvis politikerne følte sig presset fra mange sider. 


- Tak for anerkendelsen af den svære situation vi sidder i. Det er ret tydeligt, at uanset hvad vi gør, så vil der være fordele og ulemper, kvitterede transportudvalgets formand, socialdemokraten Rasmus Prehn. 


Og selv om han som formand også var dagens neutrale ordstyrer, så er han også en del af den regering og det flertal, som står bag infrastrukturforliget og dermed Egholmforbindelsen, og i en kommentar til Gitte Røndrup om, at bedre infrastruktur har gavnet turismen andre steder, så det i hvert fald ikke ud til, at han havde købt modstandernes argumenter.  


Men det slog ikke Gitte Røndrup ud. 


- Jeg kæmper videre til sidste blodsdråbe. Jeg tror ikke på det her projekt, lød det fra Egholmboeren i hendes sidste svar til politikerne i udvalget.