Nyt samarbejde skal hjælpe flere tunge el-køretøjer ud på vejene
Tirsdag 7. maj 2024 kl: 11:57
Af: Redaktionen
Søren Nybroe fra MAN Truck & Bus sammen med Ellen Trolle fra Norlys foran Norlys’ ladestandere til tung transport på Aarhus Havn.
Energiselskabet Norlys har indgået et samarbejdet med MAN Truck & Bus, der skal det lettere og mere enkelt for vognmænd af skifte fra diesel- til e-drift. Norlys har eksempelvis opstillet et ladeanlæg på havnen i Aarhus
- En helt afgørende forudsætning for, at vognmændene vælger en el-lastbil er et velfungerende ladenetværk. Det gælder både rundt i landet og ved vognmændenes egne logistikcentre og depoter. Derfor har vi etableret en 360-graders e-Mobilitets-rådgivning i forbindelse med lanceringen af vores MAN eTruck, hvor vi tilbyder vognmændene totalløsninger på køb, finansiering, service og ladeløsninger, siger Søren Nybroe, der er Head of Truck Sales hos MAN Truck & Bus Danmark.
Han peger på, at samarbejdet med Norlys skal skabe tryghed hos vognmændene ved at sikre, at de kan få dækket deres ladebehov, når de investerer i el-drevne lastbiler.
- At elektrificere den tunge transport er en vigtig samfundsopgave, som vi både vil og kan bidrage til at løse i Norlys. Vi er i gang med at opbygge et landsdækkende ladenetværk til tung transport, og her vil vi naturligvis i dialog med vognmændene om, hvor vi mest hensigtsmæssigt placerer også vores offentlige ladepunkter, siger Ellen Trolle, der er direktør for Norlys’ ladestanderforretning.
Hos MAN Truck & Bus Danmark mærker man allerede, at vognmændene tager godt imod det nye tilbud om rådgivning.
- Samarbejdet med Norlys giver os en ekstra dimension i vores rådgivning, da vi nu kan give vores kunder mulighed for at indgå i MAN’s ladekoncept, og tilbyde dem en rådgivning fra Norlys om, hvordan de bedst løser deres ladebehov både ved egne lokationer og rundt om i landet, siger Peter Lyhr Sørensen, der er Key Account Manager hos MAN Truck & Bus Danmark.
Der kommer flere og flere el-lastbiler ud at køre på vejene. I dag har én procent af de danske lastbiler, en elektrisk drivline.

Norlys' ladestandere til tung transport på Aarhus Havn har en kapacitet på 400 kW.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Teknik-entreprenør har bestilt 500 el-barebiler
- Politikere uddeler knap 18 millioner kroner til flere nulemissionsbusser
- Fredag 7. november 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Ny EU-aftale om CO2-beregning er en god nyhed
- Ny fabrik i Fredericia skal håndtere tre millioner dåser og flasker - dagligt
- Øresundshavn tester rengøringsrobot til containere
- EU-formandskabet lukker foreløbig aftale om opgørelse af drivhusgasemissioner fra transporttjenester
- El-lastbil kører 1.000 kilometer dagligt - fem dage om ugen
- Lastbil og busser kan tanke flydende brændstof på nyt anlæg i Viborg
- Svensk-dansk postkoncern udsteder endnu en grøn obligation
- Investeringsplan har mange spændende elementer for udvikling af luftfarten
- Energiselskab lancerer ny app til opladning i Danmark og Europa
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





