Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Green Truck Award endte igen hos Scania

Mandag 22. april 2024 kl: 17:00
Af: Redaktionen

Green Truck Award endte igen hos Scania

Hvert år inviterer to tyske fagblade på transportområdet alle producenter af tunge lastbiler i Europa til Green Truck-sammenligningstesten. Testen har til formål at finde den mest transporteffektive langturslastbil. Bortset fra 2023 - hvor Scania blev nummer to - har lastbilproducenten fra Södertälje vundet og blevet kåret som "Green Truck" i syv ud af de seneste otte test. Scania har samlet vundet ni ud af de 14 gange, testen er blevet gennemført siden starten i 2011

- Scania deltager i mange pressetests i Europa, men Green Truck Award fokuserer på, hvad der er et absolut kernekrav i vores branche - at tilbyde kunderne den bedst mulige transporteffektivitet, siger Stefan Dorski, der er Senior Vice President og Head of Scania Trucks.


- Vores Super-baserede drivlinje blev introduceret i 2021 og bragte et nyt ydelsesniveau til markedet med sine 8 procent brændstofbesparelser, som vores kunder nu nyder godt af i deres daglige drift, siger han videre.


Den årlige "Green Truck-test" arrangeres af magasinerne Trucker og VerkehrsRundschau. Det begyndte i 2011 og er blevet afholdt 14 gange. Indtil videre har Scania vundet testen ni gange i alt, fire andenpladser og en femteplads det første år.


- Vi er i Scania meget stolte og glade over at have genvundet titlen som den mest effektive langturlastbil i verden. At bruge mindre brændstof betyder, at vores lastbiler bidrager meget til at begrænse CO2-emissionerne, da så meget af verdens transporter stadig er afhængige af forbrændingsmotorer, siger Stefan Dorski.


Den bedste lastbil i testen identificeres ved at anvende en formel, der dækker alle de relevante aspekter af at være transporteffektiv og bæredygtig: brændstofforbrug, gennemsnitshastighed, brugt AdBlue-volumen og lastbilens vægt - jo lettere jo bedre.


Hos Scania peger man på, at hvis man ser nærmere på de faktiske data, der bruges i Green Truck-formlen, skiller Scania's resultater sig ud.


Over en afstand på 100 kilometer er den gennemsnitlige forskel i forhold til andenpladsen 0,41 liter brændstof. Set i perspektiv - at en langdistancelastbil kører omkring 150.000 kilometer hvert år - gør det forhold Scania mere end 600 liter om året bedre stillet end den nærmeste konkurrent. Med sine 7.040 kg var Scania-lastbilen også det letteste køretøj og opnåede den højeste gennemsnitshastighed med 79,70 km/t. Scania introducerede også en opdateret version af sit CCAP-system (Cruise Control with Active Prediction) i maj 2023, hvilket Scania vurderer, har givet et forspring i testen.


Selve testen foregår på forskellige typer veje (dog hovedsageligt motorveje) i München-området. Alt overvåges nøje af arrangørerne og af personale fra de deltagende producenter. En referencelastbil bruges altid til at kompensere for skiftende forhold som for eksempel modvind, regn og temperatur.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Havn i Nordvestvendsyssel overgår sine egne forventninger
- En takker af - og en anden tager over
- Nedbygget trailer har lift på første og selvstyring på fjerde aksel
- Brancheorganisation på transportområdet får ny bestyrelsesleder
- Internationalt samarbejde er vigtigere end nogensinde
- Cyklist stødte ind i lastbil
- 17-liters dieselmotor har 780 heste i sig
- Nyt svensk selskab fokuserer på ladeløsninger til tunge transporter
- Brancheorganisation for bilimportører skifter navn
- I Eindhoven har de bygget lastbiler i 75 år
- Fire uger lang strejke er slut
- Avisomdeler etablerer nordjysk pakkecentrum på Østhavnen i Aalborg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst