Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
KLIMA-, ENERGI- OG FORSYNINGSMINISTERIET:

Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads

Tirsdag 16. april 2024 kl: 09:03
Af: Redaktionen

En aftale, som Holland og Belgien sammen med Danmark har underskrevet sammen med Norge og Sverige, åbner for transport og lagring af CO2 på landegrænserne. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet peger på, at målet om et europæisk storskalamarked for CO2-fangst og lagring er rykket et skridt nærmere

Fangst og lagring af CO2 er et værktøj, der kan reducere og fjerne nogle af de udledninger, der ellers er meget vanskelige at komme af med. Derfor er værktøjet helt nødvendigt for at nå de danske og europæiske klimamål.  


I Danmark er arbejdet i gang. Det første store støtteudbud er afgjort, de første storskalatilladelser til efterforskning og lagring af CO2 er uddelt, den nødvendige lovgivning om transport af CO2 i Danmark er på vej - og flere internationale aftaler kan nu føjes til listen.


- CO2-fangst og lagring er et af de helt nødvendige redskaber, vi skal bruge for at nå vores danske og europæiske klimamål. Derfor skal vi sikre klimapolitik, der går ud over Danmarks grænser. Og det gør vi, når vi med aftalerne åbner for et grænseoverskridende samarbejde om CO2-fangst og lagring, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) og fortsætter:


- Vi skal udnytte de forskellige ressourcer og erfaringer, vi har på tværs af Europa, så vi kan få CO2-fangst og lagring op i skala, og de svære udledninger ned i jorden. Danmarks indsat er hermed til at skabe et europæisk markedet for CO2-transport til glæde for hele EU.


Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er den danske undergrund særligt velegnet til at lagre CO2, hvilket ikke er tilfældet for andre europæiske lande. Helt konkret er der i den danske undergrund plads til flere hundrede års dansk udledning.


Danmark var det første land i verden til at underskrive en aftale om transport af CO2 med Belgien, og i løbet af de seneste år har Danmark underskrevet yderligere aftaler med Frankrig og Holland, der gør det muligt at transportere og lagre CO2 på tværs af grænser.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Limfjordshavn får militært område - midlertidigt
- Dansk-svensk havneselskab får støtte til CO2-infrastruktur
- Træsprit havner på Djurslands største havn
- En menneskelig fejl var årsag til sammenstød mellem hurtigfærge og havnekaj i Rønne
- Skibsfarten er et globalt erhverv, som bør klimareguleres på internationalt plan
- Klimaråd udforsker konsekvenser og valg for Danmarks næste klimamål
- Ustabilitet i Mellemøsten kan påvirke dansk forsyningssikkerhed
- Første elev har afmønstret praktikforløb hos tre rederier
- Rønne havn ansætter økonomidirektør fra Det Grå Guld
- - Jeg vil være en moderne leder
- 40 maritime virksomheder står sammen i Hirtshals
- Færgehavn i Skåne får ny direktør

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst