Rederi og havne arbejder på landstrøm til containerskibe
Torsdag 4. april 2024 kl: 20:16
Af: RedaktionenAarhus Havn har søgt om 37 millioner til et projekt, der skal åbne for landstrøm til containerskibe. Aarhus Havn, der rummer Danmarks største containerhavn, har sendt ansøgningen i samarbejde med Bremerhaven, Göteborg, Stockholm, Hamburg og Oslo, der alle har et ønske om at udvikle og bygge landstrømsanlæg til containerskibe. Rederiet Unifeeder, der har hjemsted på Aarhus Havn bakker op om projektet, der vil betyde, at containerskibe kan få energi fra landanlæg i stedet for selv af producere den med skibenes egne dieselgeneratorer
- Vi har søgt om midler til at opføre et landstrømsanlæg ude på containerterminalen. Vi har et mål om at blive den mest bæredygtige havn i Østersøområdet, og det her er et vigtigt skridt på vejen. I fremtiden vil containerskibe kunne slukke dieselgeneratorerne og lade den grønne strøm forsyne skibet med energi, siger Anne Zachariassen, der er COO hos Aarhus Havn.
Midlerne er søgt hos infrastrukturfonden CEF, der står for Connecting Europe Facility og er en pulje under EU, der er øremærket til transportinfrastruktur.
Hos rederiet Unifeeder, der har sat sig et klimamål om at være net zero inden 2050, vil brugen af alternative brændstoffer som bio-brændstoffer og snart også methanol og ammoniak bidrage til lavere CO2-udledning. Martin Gaard Christiansen, der er europæisk CEO og global CCO hos Unifeeder, peger på, at brugen af landstrøm under havneanløb er en vigtig del af vejen mod målet.
- Vi har omkring 175 anløb i Aarhus hvert år med vores skibe, hvilket gør os til en af havnens hyppigste gæster. Under vores ophold udsender vi CO2 gennem strømproduktion ombord, og det ønsker vi at undgå i fremtiden, siger Martin Gaard Christiansen.
Aarhus Havn har som den første - og indtil videre eneste - havn i Danmark et landstrømsanlæg til krydstogtskibe, og da havnen står for mere end 70 procent af den danske containerfragt, så er det nærtliggende at kigge på containerterminalen som det næste.
Mens landstrømsanlægget til krydsskibe kan levere op til 16 megawatt, som bruges til at holde liv i alt fra restauranter til wellness ombord, så stiller containerskibene mindre krav. Forventningen er, at de kommende landstrømsanlæg skal kunne levere tre megawatt til de største containerskibe.
For at kunne modtage strøm fra landstrømsanlægget, skal skibene have matchende infrastruktur ombord - uanset skibets størrelse. Og det kan være en dyr omgang.
- Hvis prisen for at ombygge et skib til at kunne modtage landstrøm er for høj, så er det ikke sandsynligt, at de mindre skibe gør det. Det bliver simpelthen for dyrt. Vi vil gerne hjælpe med at gøre det attraktivt at vælge den grønne løsning, siger Anne Zachariassen.
Ansøgningen omhandler derfor også midler til at løse det problem. Midlerne skal bruges til et studie, der skal undersøge, om man kan lave et mindre anlæg, der er designet til mindre skibe, så omstillingen bliver billigere.
- Vi er meget interesserede i at sikre, at den tekniske udformning af landstrømsforbindelserne ikke bliver en ulempe for visse skibstyper. Nogle skibstyper har kun brug for den billigere lavspændingsforbindelse, mens andre skal bruge den dyre højspændingsforbindelse, siger Martin Gaard Christiansen.
Hos Aarhus Havn fremhæver man, at når nogle af Europas største havne og et af verdensdelens vigtigste rederier går sammen om sådan et projekt, så øger det tempoet på den grønne omstilling. Men den fælles front har flere fordele.
- Det sender et signal til branchen om, at vi alle skal omstille os. Når muligheden for landstrøm er der - måske endda i flere varianter på sigt - så har vi alle et ansvar for at træffe det grønne valg. Jeg tror på, at vi når i mål, siger Anne Zachariassen.
Aarhus Havn forventer, at containerskibe kan slutte sig til landstrøm i slutningen af 2026.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Dansk global klimaindsats skal fokusere på at fremme ambitiøs, global klimaregulering i IMO og EU
- Klimarådet kommenterer SVM-Regeringens Klimaplan 2024 i ni punkter
- SVM-Regeringens Klimaprogram 2024 er lagt fram
- Specialrederi skifter ud i ledelsen
- Tørhavn i Trekantområdet skal udvides igen
- Tysk logistik-koncern får ny direktør i Norden
- Fundamenter til stort vindmølleprojekt i Østersøen skal udskibes fra Bornholm
- Økonomisk fremgang i Sverige smitter af på færgeruter
- 12 projekter modtager støtte fra maritim fond
- Havneudvidelse i Vendsyssel bliver delt op i flere etaper
- Lodsselskab opnår ISPO-certificering
- Den nye EU-Kommission skal stille op til høringer i EU-Parlamentet
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |