Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Renovering af banestrækning på Østsjælland er gennemført

Torsdag 29. februar 2024 kl: 15:05
Af: Redaktionen

Renovering af banestrækning på Østsjælland er gennemført
Sikringstjenesten trækker kabler. (Foto: Lokaltog/Ole Plum)

Mandag 4. marts kan der igen køre tog mellem Hårlev og Faxe Ladeplads på det sydøstlige Sjælland. Sporet har siden oktober sidste år gennemgået en renovering og fået nye sveller og skinner. Region Sjælland, Faxe Kommune og Lokaltog markerer afslutningen af arbejdet med at forny skinner og sveller mellem Hårlev of Faxe Ladeplads ved et arrangement på stationen i Faxe Ladeplads fredag 8. marts om formiddagen

Renoveringen af Østbanen foregår i etaper. Første etape mellem Hårlev og Køge var færdig og klar til drift i starten af oktober sidste år. Samtidig gik arbejdet i gang på etape 2 i gang. Det arbejde er nu gennemfør, hvilket vækker glæde i Region Sjælland, som har bevilget knap 800 millioner til Østbanens totalrenovering.


- Genåbningen er ikke blot en milepæl for regionens infrastruktur. Det er et løfte indfriet over for vores borgere om at sikre pålidelig og moderne transport. Dette projekt, som er en del af den omfattende renovering af Østbanen, understreger vores engagement i at fremme og sikre bæredygtig mobilitet og binde vores samfund tættere , siger Heino Knudsen (S), der er regionsrådsformand i Region Sjælland.


- Jeg glæder mig til at markere genåbningen med alle involverede - et symbol på det hårde arbejde og dedikation, der har været investeret i at forbedre hverdagen for tusindvis af pendlere og rejsende i vores region, siger han videre.

 
Også i Faxe Kommune er der glæde over, at endnu en del af Østbanen, som er en meget vigtig livsnerve i lokalsamfundet, er blevet opgraderet med nye skinner.


- Først og fremmest tillykke til alle, som har andel i, at anden etape nu er afsluttet, og toget kan køre igen. Det er skønt for alle pendlere, rejsende og turister, som nu kan benytte toget igen. Jeg håber, at alle vender tilbage til denne måde at transportere sig på, siger Dorthe Egede Borg (V), der er formand for Teknik & Miljøudvalget i Faxe Kommune.
 

Hos Lokaltog, der står for driften af Østbanen og dermed den store totalrenovering, er den administrerende direktør, Lars Wrist-Elkjær, også meget tilfreds med, at der nu blot mangler en enkelt etape, før hele banen er blevet opgraderet.
 

- Det er et meget stort projekt, vi er i gang med, og vi har bestemt haft vores udfordringer indtil videre. Ikke mindst her på anden etape, hvor vejret hen over efteråret og vinteren har drillet os. Men på trods af rekord meget regn og lange perioder med hård frost, står vi nu med endnu en strækning, der har fået et gevaldigt løft. Så her på kanten af foråret synes jeg, der er al mulig grund til at markere, at Østbanen går imod lysere tider både i overført og bogstavelig betydning, og det håber jeg, der er mange, der vil hjælpe os med, siger Lars Wrist-Elkjær.
 

Region Sjælland, Faxe Kommune og Lokaltog markerer genåbningen af strækningen mellem Hårlev og Faxe Ladeplads og håber, at borgere, naboer, kunder, samarbejdspartnere med flere vil komme forbi til en kop kaffe og pandekager fredag 8. marts mellem klokken 10.00-10.45 på Lokaltogs station i Faxe Ladeplads.

 
Fakta om Østbanen:
  • Etableret i 1879.
  • Kører fra Køge over Hårlev til henholdsvis Rødvig og Faxe Ladeplads
  • Transporterer omkring 1 million passagerer om året
  • Betjener 15 stationer
  • I alt 50 kilometer lang




 
 










Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Påsken betød færre passgerer i lufthavn ved Aalborg
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- 2023 blev et tilfredsstillende år for Metroselskabet
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Bus- og togoperatør går kollektiv
- Over 4.000 gange skulle vejdirektoratet samle tabt gods op efter andre
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern
- Fredag 12. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Bane i Odsherred skal renoveres og have nye sveller

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst