Politi og toldere fandt 600.000 piller i varebil
Onsdag 21. februar 2024 kl: 16:00
Af: RedaktionenPoliti og toldere tog onsdag morgen en varebil ud til kontrol ved den dansk-tyske grænse i Frøslev. Under kontrollen fandt politi og toldere over 600.000 ulovlige piller - blandt andet opioider
Toldere og politifolk fra den fælles politi- og toldgruppe under Toldstyrelsen og udlændingekontrolafdelingen UKA Vest ved Syd- og Sønderjyllands Politi tog onsdag morgen klokken 6.45 varebilen ud til kontrol. Politi- og toldgruppen havde på baggrund af analyser fokus på en bestemt type køretøjer med henblik på at afsløre smugling af narkotika.
Den tysk indregistrerede varebil blev kontrolleret og i bagagerummet fandt man en kasse med piller. Køretøjet blev derfor kørt til en nøjere undersøgelse, der afslørede en last på mindst 600.000 ulovlige piller, hvoraf en stor del var opioider.
Politiet anholdt chauffør og passager og sigtede dem for indsmugling af narkotika. Der var tale om en 33-årig mand fra Bosnien og en 57-årig serbisk mand. De to mænd blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg onsdag eftermiddag, hvor anklagemyndigheden anmodede om lukkede døre.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Vognmand har fået en trailer til tunge kornlæs
- Ørsundsbroen lagde belægning til flere køretøjer
- Transport- og logistikkoncern har sat kinesisk el-lastbil i daglig drift
- Solcelleleverandør fra Vejle bliver medlem af alliance for solenergisk mobilitet
- Hvid trækker hentede rød fire-akslet asfalt tiptrailer
- Skatteministeren fastholder afgifterne på dieselolie og benzin
- Vismændene beskriver stress og arbejdsudbud i deres seneste rapport
- Transportmesse i Hannover blev besøgt af 140.000
- Bilist kørte ind i gående skraldemand
- Bokstrailere med tre aksler kan trække en trailer
- Sværtransport holdt på bro i Nordsverige i to uger
- Knap tre procent er batteri-elektriske
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




