Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Nye tiltag skal forebygge mobning og chikane på danske skibe

Onsdag 21. februar 2024 kl: 11:01
Af: Redaktionen

En undersøgelse af chikane og mobning på danske skibe, som Center for Maritim Sundhed og Samfund på Syddansk Universitet udarbejdede sidste år viste blant andet, at 17 procent af respondenterne havde oplevet mobning, mens 11 procent havde været udsat for chikane. Derfor bad erhvervsminister Morten Bødskov (S) Søfartsstyrelsen og erhvervets parter om at komme med nye tiltag, der skal dæmme op for mobning og chikane på danske skibe. Sidste i januar lå en liste over tiltag på bordet - og på nettet

Erhvervets parter vil blandt andet målrette uddannelse af skibsledelsen samt sikre bedre klagemuligheder for de personer, der er udsat for mobning og chikane. Derudover skal domstolene ved dom i særligt grove tilfælde kunne fratage en søfarendes mulighed for at gøre tjeneste på danske skibe. Samtidig vil Søfartens Arbejdsmiljøtjeneste få flere muligheder for at forebygge og håndtere tilfælde af mobning og chikane.


- Som søfarende skal man ikke frygte chikane og mobning - hverken på baggrund af køn, etnicitet med videre. Jeg vil gerne takke alle de søfarende, som er stået frem og fortalt om deres oplevelser. De oplevelser skal ingen have, når man går på arbejde. Derfor er det helt afgørende, at erhvervet får taget hånd om de problemer, der er kommet frem i lyset. De nye tiltag er et vigtigt skridt for at komme denne uacceptable adfærd til livs. Nu skal tiltagene ud at leve, og jeg er glad for at konstatere, at alle parter i erhvervet er klar til handling, sagde erhvervsminister Morten Bødskov, da tiltagene blev præsenteret i januar.


Anne H. Steffensen, der er administrerende direktør i Danske Rederier, fremhæver på linie med erhvervsministeren, at alle skal kunne møde trygt på arbejde uden at frygte mobning eller nogen form for chikane. 


- Derfor har vi i rederierne længe haft fokus på at ændre kulturen om bord på vores skibe og sikre, at der er plads til alle. Det er en udfordring, som vi kun kan løse i fællesskab i branchen. Det er vi klar til, og jeg ser derfor frem til at få de nye tiltag søsat, så de sammen med alle vores andre initiativer kan sikre, at vi kommer mobning og chikane til livs, sagde Anne H. Steffensen ved præsentationen af tiltagene.


Hos fagforbundet CO-Søfart og Metal Maritime fremhæver formand Ole Phillipsen, at undersøgelsen har givet erhvervet vigtig og konkret information om arbejdsforholdene for de søfarende på dansk flaget skibe. 


- Den viste desværre, at alt for mange har været udsat for chikane og mobning, mens de var på arbejde om bord. Det er derfor glædeligt, at erhvervets parter i tæt samarbejde er kommet frem til en række konkrete tiltag, der skal bekæmpe mobning og chikane i den danske handelsflåde. Vi ser frem til, at de nye tiltag bliver implementeret, hvilket vi vil bakke 100 procent op omkring, og vi sætter stor pris på erhvervsministerens støtte, sagde Ole Philipsen i anledning af, at tiltagene blev lagt frem.


Interesserede kan finde en oversigt over de foreslåede tiltag her:




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- De fem svenske havne i EU's TEN-T net bevarer deres status
- EU's transportnetværk er blevet revideret
- Aarhus Havn får EU-støtte til etablering af landstrøm til containerskibe
- Færgerederi har fået ny administrerende direktør
- Del af Limfjordshavn bliver midlertidigt militært område
- Transportkoncern opnåede et mindre bruttoresultat med øgede markedsandele
- Rederi vedtager klimamål med Science Based Targets Initiative
- Politiet kontrollerede skibe i Aarhus havn
- Genvalgt kom­mis­sions­for­mand udsender maritime pejlemærker
- Rederikoncern forventer et mindre resultat
- Energistyrelsen har vedtaget plan for Hesselø Havvindmøllepark
- Nyvalgte EU-politikere fra Danmark har fået deres udvalgsposter

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst