Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

EU's politikere indgår aftale om bekæmpelse af forurening fra skibe

Onsdag 21. februar 2024 kl: 10:48
Af: Redaktionen

EU’s direktiv om forurening fra skibe og indførelse af sanktioner for ulovlig forurening skal revideres. Det er en del af EU-Kommissionens samlede plan for bæredygtig skibsfart. Det samlede mål er nul emissioner, nul forurening og nul ulykker. Forhandlere for EU's Ministerråd og EU-Parlamentet er blevet enige om at tilpasse direktivet til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe - MARPOL

I forbindelse med den politiske enighed mellem EU's Ministerråd og EU-Parlamentet peger organisationen Danske Rederier på, at det er afgørende at gribe ind overfor ulovlig forurening. Det er ligeledes afgørende, at europæiske og internationale regelsæt ikke er i modstrid med hinanden. Disse elementer tages der ifølge rederiorganisationen højde for i revisionen af direktivet.


Danske Rederier og hos MEP Bergur Løkke Rasmussen fra Moderaterne, som har været med til at forhandle aftalen på plads.


Aftalen mellem EU's Ministerråd og EU-Parlamentet om at tilpasse direktivet til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL), omfatter også en udvidelse direktivets an­ven­del­ses­om­rå­de til at omfatte flere typer forurenende stoffer, der udledes i havet - eksempelvis spildevand og affald.


EU-Parlamentet formåede under forhandlingerne at sikre en forpligtelse for EU til at revidere reglerne fem år efter deres implementering i national lovgivning for at vurdere, om plastaffald i havet, tab af containere og spild af plastgranulat fra skibe også bør straffes.


- Jeg er glad for, at jeg som Renew-gruppens forhandler på direktivet om forurening fra skibe har været med til at sikre, at Europa nu får en styrket lovramme til at kunne identificere og straffe forureninger fra skibe. Vi skal alle sammen blive bedre til at skåne miljøet, og det her er et fint skridt i den grønne retning. Desuden er jeg glad for, at EU-Kommissionen nu skal undersøge muligheder for at forbedre sa­tel­li­tover­våg­ning af containertab, så de ikke bare flyder rundt i havet, siger Bergur Løkke Rasmussen, der er medlem af EU-Parlamentet for Moderaterne.


Danske Rederier støtter formålet med direktivet om at indarbejde internationale standarder om forurening fra skibe i EU-lovgivningen og sikre, at lo­vover­træ­del­ser er underlagt effektive sanktioner.


- De nye for­an­stalt­nin­ger styrker direktivet, herunder særligt i forhold til effektiv håndhævelse og sanktioner, og bidrager til forebyggelse af forurening. For os i Danske Rederier er det også centralt, at man er lykkedes med sikre, at begreber og indhold flugter med de internationale regler i MARPOL-konventionen og Hav­rets­kon­ven­tio­nen, så der ikke opstår modstridende regelsæt. Dermed kan EU-reglerne understøtte lige shippingvilkår internationalt, så europæisk skibsfarts kon­kur­ren­ce­ev­ne ikke forringes, siger Nina Porst, der er direktør for klima, miljø og sikkerhed i Danske Rederier.


Den politiske aftale skal vedtages formelt af EU's Ministerråd og EU-Parlamentet.




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Bilproducent og taxi-selskab indleder samarbejde
- Hollandsk rederi øger samarbejde om brintdrift
- Pulje til grøn omstilling af tung vejtransport 2026 har fået flere penge
- Branchen er præget af usikkerhed over forholdene på el-markedet.
- Flere varebiler er elektriske
- Elektriske lastbiler arbejder mindre
- Batteri-elektriske lastbiler er nået 7 procent
- Havne i Fredericia får ladestandere til lastbiler
- I 2030 skal 40 procent af salget være elektrisk
- EU-forordning om CO2-udslip og sættevogne bør ses efter
- Herning-virksomhed får europæisk støtte til udvikling af ny brintteknologi
- Flest el-lastbiler i Danmark har en stjerne på fronten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst