Onsdag 14. februar 2024 kl: 13:17

Seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Jeppe Ajslev, forklarer, at når den nye kollega hedder AI, følger der samtidig en række etiske overvejelser med. 


- Der er ofte fokus på, hvad teknologierne kan betyde for virksomhedens effektivitet, sikkerhed eller arbejdsmiljøledelse. Men mange arbejdspladser glemmer et vigtigt etisk princip: man bør ikke tage hånd om nogen imod deres vilje. Så selvom ledelsen tænker, at overvågningen er der for medarbejdernes sikkerhed, så er det for eksempel vigtigt at medtænke trivsel og indflydelse.


Jeppe Ajslev peger derfor på, at netop spørgsmålet om magtrelationen i implementering af ny arbejdsmiljøteknologi ikke tidligere er beskrevet i arbejdsmiljøforskningen. Han mener, at vi som samfund skal være meget mere bevidste om, hvad vi får med ind af bagdøren, når vi inviterer teknologien ind af fordøren.


- Det er endnu ikke blevet undersøgt, hvordan overvågningsteknologi påvirker magtforholdet i organisationen. Hvem mister indflydelse, og udøver man magt over andre, som man ikke udøver over sig selv? Det er problemstillinger, som bliver mere og mere relevante i takt med, at teknologien vinder indpas på arbejdspladserne, siger han.


Checkliste kan sætte etik i system
Overvågningsteknologi kan være alt fra videooptagelser med tilknyttede AI-baserede software til GPS-tracking. Teknologier kan for eksempel overvåge sikkerheden på en byggeplads eller koordinere dagligdagen blandt lagerarbejdere ved at arbejdet sættes i system. 


- Vores undersøgelse viser, at vi især mangler at forholde os til menneskelige og arbejdsmiljømæssige konsekvenser. Det kan for eksempel være medarbejderes muligheder for privatliv, oplevelsen af mening og indflydelse, men også muligheden for menneskelig interaktion og vedligeholdelsen af gode relationer imellem ledere og medarbejdere siger Jeppe Ajslev.


For at give arbejdspladserne et redskab til at sætte deres etiske overvejelser i system har forskerne udviklet otte etiske spørgsmål, der er baseret på deres analysearbejde fra studiet.


Fem eksempler på etiske spørgsmål til arbejdspladsen:

• Hvilke formål eller intentioner beskrives angående teknologien?
• Hvem eller hvad understøtter teknologien?
• Hvilke ulemper er forbundet med teknologien?
• Hvilke fordele er forbundet med teknologien?
• Hvordan vil teknologien eller dens principper fungere, hvis de anvendes på dem, der implementerer eller udvikler den?

Målet er at skabe bedre rammer for at bruge teknologien fremadrettet, hvor vi husker mennesket, lederen og medarbejderen.

På arbejdspladserne kan man bruge spørgsmålene som en etisk checkliste, hvis man overvejer at indføre teknologi på arbejdspladsen.


Er man leder, kan man stille sig selv spørgsmålet om, hvilke arbejdssituationer man selv ville lade sig overvåge i, men også hvornår man ikke ville bryde sig om det. 


Hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er håbet, at spørgsmålene det være med til, at både medarbejdere og ledelse tænker over en hverdag, hvor teknologi for eksempel er blevet en fast siddemakker på kontoret eller på lageret.


Sådan gjorde forskerne: 

• I studiet har forskerne først identificeret et videnshul inden for overvågningsteknologi på arbejdspladser gennem litteraturgennemgange
• Her fandt de frem til, at arbejdsmiljøforskningen endnu ikke har beskæftiget sig systematisk med etik i forhold til overvågningsteknologi
• Efterfølgende udviklede forskerne en teoretisk ramme, kaldet DUV (Duty, Utility, Virtue), der kan understøtte, at man får overvejet de mulige menneskelig konsekvenser af overvågning på arbejdspladserne
• Forskerne bruger DUV til at vise, hvilke etiske problemstillinger man skal huske at medtænke, når man bruger teknologi på arbejdspladsen