Bestyrelse i sønderjysk havn får nyt bestyrelsesmedlem
Torsdag 4. januar 2024 kl: 12:11
Af: RedaktionenMichael Frihagen, der er administrerende direktør og medejer af speditionsvirksomheden H. Daugaard A/S, indtræder i Aabenraa Havns bestyrelse
|
Michael Frihagen er administrerende direktør og medejer af den internationale transport- og logistikvirksomhed H. Daugaard A/S, der har hovedsæde i Kolding og arbejder med vejtransport, banetransport og shipping.
- De kommende år bliver afgørende for udviklingen af Aabenraa Havn. Havnen vækster på såvel de traditionelle som de nye, grønne forretningsområder, og derfor er det vigtigt, at vi får de rette kompetencer ind i bestyrelsen. Efter en omfattende afsøgnings- og rekrutteringsproces er vi ikke i tvivl om, at vi i Michael Frihagen har fundet den helt rigtige profil. Michael Frihagen kan bidrage med både ledelseskompetence, brancheindsigt og et stort netværk. Han ved, hvordan vores kunder tænker og forstår deres behov. Det er afgørende, for uden kunderne havde vi ingen havn, siger Erwin Andresen, der er bestyrelsesformand for Aabenraa Havn og valgt ind i kommunalbestyrelsen for Aabenraa Kommune for Slesvigsk Parti.
Michael Frihagen ser frem til bestyrelsesarbejdet i Aabenraa Havn og glæder sig både til at løfte de store opgaver, der venter havnen, og til at lære organisationen bedre at kende.
- Aabenraa Havn har et meget stort potentiale. Den gode infrastruktur og geografiske beliggenhed med Padborg Transportcenter i baghaven kombineret med en moderne og professionel havn, giver et væld af muligheder i de kommende, skælsættende år. Jeg er meget beæret over at skulle være med til at indfri det store potentiale og til udforske og sætte retningen for havnen, siger Michael Frihagen.
Da Aabenraa Havn er en kommunal selvstyrehavn og ejet af Aabenraa Kommune, udgøres havnens bestyrelse både af lokalpolitikere og bestyrelsesmedlemmer med særlige kompetencer, som opfylder de af havnen definerede behov. De eksterne bestyrelsesmedlemmer er, foruden Michael Frihagen, tidligere koncerndirektør i Dong Energy Niels Bergh-Hansen samt Ole Ingrisch, der har været havnedirektør for Esbjerg Havn.
Den politiske dimension i bestyrelsesarbejdet er ikke fremmed for Michael Frihagen, der blandt andet har været dybt engageret i debatten om fremtiden for Kolding Havn, hvor H. Daugaard A/S har hovedsæde.
- Jeg kender krydsfeltet mellem kunder og kommunalpolitik og forstår det politiske system. Min baggrund betyder, at jeg er kundernes mand, og mit primære fokus vil derfor være at udvikle Aabenraa Havn med respekt for havnens kunder. Det glæder jeg mig meget til at arbejde sammen med både politikere, kommune og virksomheder, siger Michael Frihagen.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Havn i Vendsyssel dyster med otte europæiske havne om bæredygtighedspris
- Sveriges største havn er blevet 144.000 kvadratmeter større
- Havn på Bornhold tager afsked med sin økonomidirektør
- I Køge døber man kraner
- Canadisk jernbanekonflikt påvirker transporten
- Ny havnedirektør i Thyborøn var salgschef i Aalborg
- Terminaloperatør og havn skal mødes i Retten
- Rønne bliver udskibningshavn for polsk vindmølleprojekt
- Greenport Scandinavia er kommet nærmere Hirtshals Havn
- Ø-havn får statsstøtte til udvidelse
- Lastbilchauffører får lettere ved at parkere på østjysk færgehavn
- Politisk flertal sætter udvidelsen af Aarhus Havn på pause
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |