Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Vognmandsformand er valgt som arbejdsgiverformand

Torsdag 7. december 2023 kl: 10:40
Af: Redaktionen

Martin Danielsen, der er formand for vognmandsorganisationen DTL, er blevet valgt til ny formand for Dansk Arbejdsgiverforening, hvor han efterfølger Lisbeth Dalgaard Svanholm, der har været formand for DA siden december 2018. Martin Danielsen er til daglig direktør i den fynske virksomhed Schou-Danielsen Logistik

51-årige Martin Danielsen har siden 2014 været formand for vognmandsorganisationen DTL og er også medlem af forretningsudvalget i Dansk Erhverv.


Martin Danielsen ser frem til at stå i spidsen for de private danske arbejdsgiveres hovedorganisation og dermed arbejde for, at det hele tiden bliver mere attraktivt at drive virksomhed i Danmark. Han fremhæver især DA’s afgørende rolle i forhold til at koordinere overenskomstforhandlingerne på arbejdsgiversiden.


- Derudover er en af DA’s vigtigste opgaver at påvirke de politiske beslutningsprocesser, så danske virksomheder kan have den stærkest mulige konkurrenceevne. Her er det ikke mindst helt afgørende, at virksomheder over hele landet har adgang til den kvalificerede arbejdskraft, som de har brug for - til gavn for både erhvervslivet og det danske samfund, siger Martin Danielsen.


Han er en stærk tilhænger af den danske model på arbejdsmarkedet og hylder vigtigheden af, at det er lønmodtagerne og arbejdsgiverne, som aftaler løn og arbejdsvilkår på de danske arbejdspladser. Og det er helt afgørende, at både Folketinget og EU holder sig fra unødig indblanding på det danske arbejdsmarked.


Martin Danielsen sender samtidig en varm tak til sin forgænger, Lisbeth Dalgaard Svanholm, som blev valgt til formand for DA i december 2018.


- Lisbeth har været en stærk og meget værdsat formand for DA, og jeg vil gøre mit ypperste for at løfte den tunge arv efter hende, siger Martin Danielsen.


Om den nye formand for DA, Martin Danielsen:
  • Født 23. januar 1972
  • Opvokset og bosat i Langeskov på Fyn
  • Uddannet cand. merc. i finansiering og regnskab ved Syddansk Universitet
  • Direktør i Schou-Danielsen Logistik med hovedkvarter i Odense
  • Formand for DTL - Danske Vognmænd siden 2014. Inden da næstformand i DTL
  • Medlem af forretningsudvalget i Dansk Erhverv

Om den afgående formand for DA, Lisbeth Dalgaard Svanholm:
  • Født 20. september 1959 på Frederiksberg
  • Uddannet: Forsikring FX1, merkonom (CBS), HD1 (CBS)
  • Bestyrelsesmedlem, Madkulturen, forhenværende formand, Dansk Arbejdsgiverforening
  • Forhenværende købmand, Dalgaard Supermarked, forhenværende formand for De Samvirkende Købmænd, forretningsudvalgsmedlem i Dansk Erhverv, bestyrelsesmedlem i Dansk Handelsblad, Dansk Erhverv, Scanseason, Meyers Deli, Nordisk Harvest, KFI Erhvervsdrivende Fond




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Antallet af nyregistreringer er gået 15,7 procnet tilbage
- De lette blev nærmest halveret
- Transportvirksomhed i det nordlige Sverige har købt 105 batteri-elektriske lastbiler
- Nye analyser afdækker vigtige dagsordener på transportområdet
- Lastbilchauffør overtrådte sin vigepligt
- Vognmand i Brædstrup har fået ny tre-akslet kærre med hejs
- Lastbilforhandler har åbnet for 400 kW ladeanlæg til tunge køretøjer
- Rigsrevisionen skal undersøge kontrollen med grisetransporter til udlandet
- Maj kom ud med to færre nyregistreringer end sidste år
- Maj i år lå én under maj sidste år
- Batteri-elektriske lastbiler over 16 tons er gået fra 60 til 152
- Antallet af nyregistreringer er steget med godt 9,8 procent

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst