Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
SPEDITØRER OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE KØRSEL MED MODULVOGNTOG:

- Det er en god nyhed

Tirsdag 5. december 2023 kl: 10:11
Af: Redaktionen

Transportminister Thomas Danielsen og den tyske forbundsminister for digital og transport, Dr. Volker Wissing, underskrev mandag en bilateral aftale, der åbner for grænseoverskridende brug af modulvogntog mellem Tyskland og Danmark. Aftalen bliver hilst velkommen af interesseorganisationen Danske Speditører

- Det er en god nyhed. Det gør det muligt at transportere mere gods på færre ture, siger Lars Bech fra Danske Speditører og fortsætter.


- Det betyder mere klimavenlig transport med mindre CO2-udledning samtidig med, at det øger godsfragtkapaciteten og i øvrigt letter presset på vores veje.


Hos Danske Speditører fremhæver man, at to transporter med modulvogntog erstatter tre transporter med traditionelle sættevognstog, hvilket er mere effektivt og betyder brændstofbesparelser på mellem 15 og 25 procent.


- Godsmængden er stigende, og der er akut mangel på chauffører. Derfor er den dansk-tyske aftale vigtig. Tyskland har allerede indgået en tilsvarende aftale med Holland og transportminister Thomas Danielsen indgik i september ligeledes en bilateral aftale med den svenske regering, som også inkluderer modulvogntog. Umiddelbart efter sin tiltræden bebudede transportminister Thomas Danielsen, at han ville søge bilaterale løsninger på den grænseoverskridende udfordring for modulvogntog, og det er han kommet i mål med, påpeger Lars Bech.


Aftalens indhold
Den bilaterale aftale mellem Danmark og Tyskland åbner for grænseoverskridende kørsel mellem de to lande med vogntog med en lastelængde på mindst 18 meter og højst 21,82 meter, eller, såfremt køretøjerne er udstyret til forskellige transportløsninger, med en tilsvarende lastelængde på højst tre køretøjer, der er udstyret til transport af gods, og som ikke overstiger en samlet længde på 25,25 meter. Vægtbegrænsningerne ændres ikke.


EU-direktivet om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægt i international trafik for visse vejkøretøjer er i øjeblikket ved at blive revideret, og giver mulighed for i fremtiden at bruge lange lastbiler - modulvogntog - i hele Europa.


Aftalen mellem Danmark og Tyskland trådte i kraft mandag, da den blev underskrevet.




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Aktører på havet vil mindske miljøkonsekvenser ved indvinding af råstoffer fra havbunden
- El-drevne skraldebiler er konkurrencedygtige i Kerteminde
- Den elektriske andel er steget
- Den elektriske bestand er vokset
- Kølekæde hos cateringvirksomhed er blevet mere elektrisk
- Specialtransporter bliver fulgt at elektrisk følgebil
- Samarbejde skal frigøre over 42 millioner liter bæredygtigt flybrændstof
- Tankstationer må ikke reservere urimeligt høje beløb på forbrugernes konti
- Høje brændstofpriser får bilister til at sætte farten ned
- Elektriske lastbiler fra Sverige rækker op til 700 kilometer
- Batteri-elektriske lastbiler kan dække flere transportopgaver
- Vognmand i Støvring sætter tre lastbiler i to-holdsskift for at være mere brændstof-effektiv

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst