Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Politisk flertal vedtager Finansloven for 2024 uden penge til passagernes stemme

Tirsdag 28. november 2023 kl: 10:41
Af: Redaktionen

Passagerpulsen, der siden 2014 har været passagernes stemme og skabt ny dokumentation og viden om passagernes oplevelser og forhold på tværs af transportformer og kommunegrænser, lukker på grund af manglende finansiering på Finansloven for 2024. Forbrugerrådet Tænk, der har stået for Passagerpulsen mener, at det skader udviklingen af den kollektive transport

Forbrugerrådet Tænk oplyser, at med lukningen af Passagerpulsen stopper arbejdet med de fem regionale passagerråd, som projektet har oprettet og drevet, og som leverer input til politikere, embedsværk og trafikvirksomheder til brug for udviklingen af den lokale og regionale kollektive transport.


- Det er vurderingen fra både eksperter og en stribe organisationer, der arbejder med den kollektive transport, at det vil gå hårdt ud over udviklingen af den, at politikerne ikke har ville afsætte penge på Finansloven til at bevare Passagerpulsens vigtige arbejde. Det er derfor en trist dag for de danske passagerer, siger Anja Philip, der er formand for Forbrugerrådet Tænk.


Hun er dybt forundret over, at politikerne har valgt ikke at prioritere midler til Passagerpulsens arbejde.


- Den kollektive transport er en del af løsningen på nogle af de store samfundsproblemer som klima, miljø, trivsel og mangel på arbejdskraft. Hvis vi skal have flere passagerer til at bruge den kollektive transport, så den kan bidrage til den grønne omstilling og styrke sammenhængen i vores land, er det afgørende, at passagernes perspektiv er med. Men det er nu væk, siger Anja Philip.


Hos Forbrugerrådet Tænk peger man på, at med lukningen af Passagerpulsen bliver Danmark et af få EU-lande, der ikke har en organisation, der taler passagerernes sag i den kollektive transport.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Bilister i skoven blev taget i politikontrol
- Togoperatør vinder pris for social ansvarlighed
- Ambassadør klipper snoren til ny Tyrkiet-rute fra lufthavn tæt på Aarhus
- 10 ekstra batteritog skal styrke den kollektive trafik i Region Sjælland
- Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse chauffører i vejtransport er ændret
- Lufthavn på Djursland forhandler med en ny international investor
- Politiet tog sig af gratister i bussen
- Ny forsøgsordning giver billigere flexture
- S-tog kører med flere rejsende
- Transportøkonomisk forening holder generalforsamling
- Magasinet Bus 4 - 2025 er udkommet
- Kampagne skal flytte transport fra solo til samkørsel

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst