Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

På havnen i Aarhus fortøjer batteri-elektrisk trossebil skibe

Fredag 27. oktober 2023 kl: 10:10
Af: Redaktionen

På havnen i Aarhus fortøjer batteri-elektrisk trossebil skibe

Aarhus Havn har taget den første batterielektriske trossebil i Skandinavien i brug. Det betyder, at når skibene lægger til kaj, bliver trosserne, der holder skibene til kaj, trukket ind og sat på plads af en bil med to elmotorer: Én, der trækker trossen og én der trækker bilen. Aarhus Havn har omkring 3.300 trosseføringer om året, så der er arbejdsopgaver nok til den nye bil

- Det er det eneste rigtige med 100 procent el. Det er rart at have en god fornemmelse, når man kører ud og fortøjer et skib. Vi sætter det mindst mulige CO2-aftryk, og det føles godt, siger Søren Condrup, der er havneassistent hos Aarhus Havn.


En trossebil, der både trækker og kører udelukkende med strøm som drivkraft, er noget nyt både i Danmark og resten af verden.


Bilen er udviklet af Ford og Knebel Drilling i samarbejde med Aarhus Havn, og det er faldet meget naturligt for Danmarks største erhvervshavn at være en del af løsningen, når det handler om skiftet fra diesel til el.


- I 2030 vil vi være CO2-neutrale, og det her er et vigtigt skridt på vejen. Vi har længe kigget på forskellige elbiler for at se, om de kunne danne platform for det elektriske spil fra Knebel Drilling, og det har vi nu fundet med Ford E-Transit. Vi er stolte af, at vi på den måde har været med til at udvikle en helt ny specialbil til branchen, siger Anne Zachariassen, der er COO - Chief Operating Officer - hos Aarhus Havn og har fokus på blandt andet miljø.


Uden larm og lugt
Aarhus Havn arbejder for at blive Østersøens mest bæredygtige havn. Derfor er det en sejr hver gang, en dieseldrevet bil kan skiftes ud med en elbil.


- Vores varevogne og personbiler kører i dag på strøm, men vi bruger også forskellige specialkøretøjer på havnen, hvor man ikke altid bare kan bestille en eldrevet version. Men nu findes den her trossebil, der er 100 procent elektrisk, og det giver håb for, at flere specialkøretøjer i fremtiden bliver designet til at køre på noget grønnere end diesel, siger Anne Zachariassen.


Bilen virker præcis som de tidligere trossebiler, og derfor kræver det hverken kurser eller introduktion for havnens medarbejdere at bruge den.


Så for Søren Condrup, der i sin hverdag kommer til at bruge bilen, bliver der ingen omvæltning eller forandring at tage stilling til - bortset lige fra en enkelt ting.


- På den helt gamle trossebil kører spilkoppen på en lille dieselmotor, som står og hakker afsted. Den stopper vi altid, så snart vi kan slippe afsted med det, for vi kan slet ikke kommunikere med lodsen, fordi vi slet ikke kan høre hinanden. Og der larmer el jo ikke. Det er en helt anden fornemmelse, siger Søren Condrup.


Det nye, elektriske spil kan trække omkring 800 kilo, og Aarhus Havn har omkring 3.300 trosseføringer om året.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Rederikoncern fragtede mere gods og flere passagerer i april
- Aalborg-virksomhed kører ud med syv-akslet vogntog
- Vejdirektoratet vil teste støjreducerende asfalt fire steder i landet
- Politiet kontrollerede 130 tunge køretøjer - halvdelen udenlandske - og skrev 39 sager
- Vognmand er daffet hjem til Herfølge med fire-akslet asfalttiptrailer
- Fejedreng blev lastvognsmekaniker - og vinder af pris
- Fribredden over Lillebælt bliver reduceret et par uger i maj
- Vognmand tog to-akslet trækker med sig til Møn
- Tiderne skifter - maskiner i Limfjordshavn skifter til el
- Nyt samarbejde skal hjælpe flere tunge el-køretøjer ud på vejene
- Landets veje lægger asfalt til mange køer
- En tredie færge over Øresund sejler mod en elektrisk fremtid

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst