Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Grundlægger af shipping-koncern i Esbjerg får pris

Torsdag 26. oktober 2023 kl: 12:25
Af: Redaktionen

Grundlæggeren af Blue Water Shipping, der har hovedsæde i Esbjerg, Kurt Skov, er blevet belønnet med prisen "Lifetime Achievement Award". I forbindelse med prisen peger man hos Blue Water på, at Lifetime Achievement Award er et vidnesbyrd om "...Kurt Skovs imponerende karriere og den globale virksomhed, han har bygget op fra bunden"

Heavy Lift Awards, der blandt andet omfatter prisen "Lifetime Achievement Award"  er skabt for at hylde de personer og virksomheder, hvis vision, innovation og engagement er med til at forme transport- og logistiksektoren.


Ved dette års prisuddeling fejres Blue Waters grundlægger, Kurt Skov, med Lifetime Achievement Award. 

 
Prisen gives til en person, der har haft langvarig indflydelse på den specialiserede transport- og projektindustri. Her beskrives Kurt Skov af Heavy Lift-dommerne som en, der ikke kun har opbygget en af ​​de vigtigste og mest genkendelige forretninger indenfor projektlogistik, men også en person med et niveau af ydmyghed, man sjældent møder. 


"Kurt Skov har aldrig mistet kontakten til sine rødder eller værdisæt. I stedet for at styre fra toppen, leder han fra midten - som anfører og kreativ midtbanespiller, der ser det store billede og involverer medspillere og støtter dem med deres udfordringer og ansvar”, lyder det i begrundelsen.


Selv siger Kurt Skov:

- Jeg er dybt beæret. Min interesse og dedikation til heavy lift-industrien har altid været stor. Denne sektor har givet mig og Blue Water mange minder. At være involveret i adskillige unikke projekter og transporter har skabt langvarige relationer med kunder og samarbejdspartnere.


Kurt Skov skabte en virksomhed med solide, tydelige værdier og et stærkt team, hvor enhver medarbejder er en værdifuld og ansvarlig spiller i at skabe transport- og logistikløsninger af høj kvalitet - blandt andet indenfor global og kompliceret projektlogistik. 
 

- Vores stærke position på markedet skyldes dedikation, viden og en utrættelig indsats fra hver enkelt medarbejder hos Blue Water. Uden dem havde vi ikke udviklet os så succesfuldt - og jeg ville ikke have haft æren af ​​at modtage denne pris, som jeg stolt vil dele med alle Blue Water-kolleger, siger Kurt Skov. 

 
Over 50 års projektlogistik 
Blue Water har været aktiv i industrien siden 1972, hvor Kurt Skov grundlagde virksomheden som 25-årig i Esbjerg. Her varetog et hold på tre speditører al logistik fra et 20 kvadratmeter stort kontor. I dag, mere end 50 år senere, har Blue Water over 2.500 medarbejdere fordelt på 80 lokationer. Omsætningen var i 2022  på 9,3 milliarder kroner. Kurt Skov var administrerende direktør for Blue Water i godt 40 år, De seneste fem år har han været bestyrelsesformand. 
 

I 2007 tog Kurt Skov beslutningen om at overdrage 75 procent af aktierne i Blue Water til en uafhængig fond - Blue Water Fonden - for at sikre virksomhedens ejerskab, eksistens og fremtidige udvikling i en branche præget af opkøb og konsolidering. I dag er hans datter Anne Skov formand for Fonden. 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Trafikstyrelsen inviterer til konference om jernbanesikkerhed
- Ny og højere bro over bane på Vestsjælland skal erstatte lav bro
- Kombioperatør har 170 daglige afgange
- Kombi-operatør har øget frekvensen mellem Sydtyskland og det østligste Italien
- Jernbaneopertør ser på Hirtshals som udgangspunkt for banetransport
- Østrigsk speditør og togoperatør fra Luxembourg lancerer intermodal forbindelse
- Opgradering af Øresundsbanen er et lovforslag i Folketinget
- Det belgiske EU-formandsskab vil have fokus på kombineret transport
- Udskiftning af sporskifter er sat op i fart
- Sveriges største havn nåede nye containerhøjder
- Dansk shipping-koncern vil introducere baneløsninger i Norge
- Den første nye EC-vognstamme er kommet til Danmark

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst