Dansk virksomhed bygger distributionscenter med plads til 150.000 paller
Mandag 23. oktober 2023 kl: 15:04
Af: Redaktionen 
Det nye distributionscenter vil komme til at ligne det, der i øjeblikket er under planlægning i Holland, som er visualiseret herover. (Illustration: Jysk)
Jysk-koncernen, der oprindeligt var kendt under navnet Jysk Sengetøjslager med et godt tilbud, har købt en grund i Almenara nord for Valencia i det østlige Spania, hvor koncernen vil opføre et nyt distributionscenter. Det nye distributionscenter, der får 150.000 pallepladser, skal understøtte Jysk's ekspansionsplaner med flere butikker i Spanien og Portugal ud over de 150, som Jysk nåede op på i september i år
Målet for indeværende regnskabsår er at åbne over 30 nye butikker og opgradere knap 20 eksisterende butikker til Jysk's nyeste koncept.
Grunden, som Jysk har købt af den spanske, familiedrevne Bertolin Group, er på 274.000 kvadratmeter. Og det nye og moderne distributionscenter skal levere produkter til butikker og direkte til kunder i Spanien og Portugal.
- Vores nye distributionscenter i Almenara bliver næste skridt i styrkelsen af vores logistiksetup. I november sidste år indviede vi det nyeste distributionscenter i Ungarn, og vi er i øjeblikket ved at tegne endnu et i Holland. Takket være vores fortsatte vækst er vi nødt til at investere i mere logistikkapacitet, så vi fortsat kan levere vores gode skandinaviske tilbud til vores kunder, siger Ole Thomsen, der er EVP Logistics hos Jysk.
Ny arbejdsplads til 250 medarbejdere
Det nye distributionscenter vil komme til at ligne det, der i øjeblikket er under planlægning i Holland, som vil omfatte to højlagre og flere ramper til lastning og losning af lastbiler. De to højlagre vil have ca. 150.000 pallepladser til produkter. Taget vil blive udstyret med solpaneler, der kan levere energi til bygningerne.
Derudover vil bygningerne omfatte kontorlokaler til hovedkontoret for Jysk Spanien og Portugal. I alt forventer Jysk, at distributionscentret og hovedkontoret bliver ny arbejdsplads for omkring 250 medarbejdere.
I dag beskæftiger Jysk 1.400 medarbejdere på tværs af både Spanien og Portugal med 128 butikker i Spanien og 25 butikker i Portugal.
Det nye distributionscenter forventes at stå færdigt i 2027/28. Indtil da fortsætter det nuværende distributionscenter og hovedkontor i Cheste vest for Valencia som hidtil.
Hvad står EVP for:
- EVP står for Employer Value Proposition. Man kan læse mere em EVP hos jobdanmark.dk, der er en del af JFM (Jysk-Fynske Medier) - klik her:
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Vognmand fra Vesthimmerland valgte vogn med gående gulv
- Akutplan giver klarere rammer for vognmændenes omstilling
- Transportorganisation holder fast i sin stævning af Staten
- Ny sanktionsmodel - stadig flest bøder på 9.000 kroner
- Vognmandsorganisation ser positivt på elektrisk netaftale
- Bredt flertal i Folketinget har vedtaget en akutplanen for elnettet
- Bro på E45 i Nordsverige var for svag til at bære særtransport på 100 ton
- Motorvej E45 får tre nye støjskærme ved Aarhus
- Lastbilchauffør kørte med væltet last
- Broen over Øresund bliver lukket torsdag aften
- Polsk chauffør havde udeklarerede cigaretter på ladet
- Flere kom til skade i trafikken sidste år
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




