Lufthavn i Sydjylland er på vej mod et rekordår
Mandag 9. oktober 2023 kl: 16:00
Af: RedaktionenPassagertallet i Billund Lufthavn tyder efter ni måneder på, at lufthavnen har kurs mod et nyt rekordår. I september i år gik 408.660 passagerer igennem terminalen i Billund Lufthavn, hvilket var 1,2 procent flere end i september sidste år
- Vi sammenligner os med sidste år, hvor aktiviteten i Billund Lufthavn henover sommeren og resten af året var høj. Nu fastholder vi det niveau og endda med vækst, hvilket er imponerende. Taget i betragtning af, at Wizz Air har skruet markant ned for sin aktivitet til en række Balkan-destinationer, og at det ikke kan ses på passagertallet, er et tydeligt tegn på, at efterspørgslen på rejser langt fra er dalende, siger Jan Hessellund, der er administrerende direktør i Billund Lufthavn.
Han konstaterer, at der mangler stadig knap 10 procent erhvervsrejsende, og med Wizz Airs mindre tilstedeværelse mangler der også her en stor passagergruppe.
- Nu har Sun-Air lanceret en direkte rute til Düsseldorf med fire ugentlige afgange fra 6. november, så vi har store forventninger til, at væksten fortsætter. Vi er på vej mod et historisk rekordår, men tendenserne peger på, at det ikke stopper her, siger han videre.
Luftfragten er flejet frem igen
I september er der blevet fragtet 7.075 ton luftfragt igennem fragtcenteret i Billund. Det er en vækst på 12,5 procent. Udligningen af mængderne i luftfragten kommer blandt andet fra flere besøg af store charterfly, og at Maersk Air Cargo er gået fra fem til seks ugentlige operationer til Kina.
- Den sidste måned har vi af flere omgange budt velkommen til chartrede fragtfly, som løfter store mængder. Men Maersk Air Cargo er også ved at få bygget deres fragthub flot op, og det er klart, at det kan ses på mængderne, at de øger med en ekstra ugentlig afgang, siger Jan Hessellund.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Ambassadør klipper snoren til ny Tyrkiet-rute fra lufthavn tæt på Aarhus
- Lufthavn på Djursland forhandler med en ny international investor
- Speditør køber op i Canada
- Vi har leveret transportnyheder i 25 år
- Flere rejste via Limfjordslufthavn i april
- En transportkoncern gennemfører køb af en anden
- Luftfartschef bliver ny vicedirektør i Trafikstyrelsen
- Transportkoncern har fået godkendt opkøb og ændrer i ledelsen
- Forskellen mellem de rigeste og de fattigste er på 10 ton CO2 årligt
- Lufthavn ved Limfjorden er en af Danmarks bedste arbejdspladser
- Dansk pensionskasse besidder indirekte 59,4 procent af aktierne i Storaktionærmeddelelse
- EU-Kommisssionen godkender dansk opkøb af tysk transportkoncern
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |