Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

EU's ministerråd har vedtaget sin holdning til Euro 7-forslag

Tirsdag 26. september 2023 kl: 11:53
Af: Redaktionen

Mandag vedtog et flertal i EU's deres holdning til EU-Kommissionens forslag til en ny forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer med hensyn til emissioner og batteriers holdbarhed - kendt som Euro 7. Den nye forordning, som for første gang omfatter biler, varevogne og tunge køretøjer i en enkelt retsakt, har til formål at fastsætte mere hensigtsmæssige regler for emissioner fra køretøjer og yderligere reducere luftforurenende emissioner fra vejtransport

- Europa er kendt i hele verden for at producere biler af høj kvalitet med lave emissioner. Vi ønsker fortsat at forfølge målet om at forbedre luftkvaliteten. Vores holdning er, at vi fortsat skal stå i spidsen for udviklingen af fremtidens mobilitet og vedtage realistiske emissionsniveauer for det kommende årtis køretøjer og samtidig hjælpe vores industri med at tage et afgørende skridt hen imod miljøvenlige biler i 2035, siger Héctor Gómez Hernández, der er fungerende minister for industri, handel og turisme i den spanske regering.


- Det spanske formandskab har taget hensyn til medlemsstaternes forskellige krav og ønsker, og vi mener, at vi med dette forslag har opnået en bred støtte, en balance i investeringsomkostningerne for fabrikanterne, og at vi øger de miljømæssige fordele ved forordningen, siger han videre og peger på, at Ministerrådets holdning skaber balance mellem strenge krav til emissioner fra køretøjer og yderligere investeringer for industrien på et tidspunkt, hvor de europæiske bilfabrikanter gennemgår en omstilling i retning af produktion af nul-emissionsbiler. 


- Den generelle indstilling bibeholder de eksisterende emissionsgrænser og prøvningsbetingelser for lette køretøjer. For tunge køretøjer er emissionsgrænserne lavere, og prøvningsbetingelserne er justeret en smule. Euro 7 indeholder også en særlig bestemmelse om bybusser for at sikre sammenhæng med det nyligt foreslåede nul-emissionsmål for 2030 for disse køretøjer, siger han videre.


Nye elementer i Euro 7
Euro 7 fastsætter grænser for andre emissioner end udstødningsemissioner såsom partikler fra bremser og dæk. Euro 7-normen omfatter desuden mindstekrav til batteriers holdbarhed i elbiler og pålægger strengere krav til køretøjers levetid. Forordningen indeholder også bestemmelser om anvendelse af avancerede teknologier og emissionsovervågningsværktøjer.


Ministerrådet foreslår en række pragmatiske ændringer af EU-Kommissionens forslag samtidig med, at Ministerrådet også tager hensyn til miljø- og sundhedsmål. 


I forbindelse med vedtagelsen af sin holdning peger Ministerrådet for eksempel på:
  • Ministerrådet holdning fastholder eksisterende prøvningsbetingelser og emissionsgrænser (som fastsat i Euro 6) for køretøjer i klasse M1 og N1 (private personbiler og varevogne)
  • For køretøjer i klasse M2 og M3 (busser og rutebiler) og køretøjer i klasse N2 og N3 (tunge erhvervskøretøjer) er emissionsgrænserne lavere, og prøvningsbetingelserne er justeret en smule i forhold til Euro 6/VI
  • Ministerrådet tekst styrker tilpasningen af grænseværdierne for emissioner af bremsepartikler og grænseværdierne for dækafslidning til de internationale standarder, der er vedtaget af FN' Økonomiske Kommission for Europa
  • Den tager hensyn til det nyligt foreslåede mål for 2030 om ingen CO2-emissioner for bybusser
  • Den fastsætter også klare frister for (EU-Kommissionens) vedtagelse af gennemførelsesretsakter for at give de erhvervsdrivende klarhed og retssikkerhed

Den generelle indstilling, som blev vedtaget mandag, formaliserer Ministerrådets forhandlingsposition. Den giver Ministerrådets formandskab mandat til forhandlinger med EU-Parlamentet. De begynder, så snart EU-Parlamentet har fastlagt sin holdning.


27. oktober sidste år nåede Ministerrådet og EU-Parlamentet til foreløbig politisk enighed om strengere præstationsnormer for nye personbilers og varevognes CO2-emissioner, som fastsætter et CO2-emissionsreduktionsmål på 100 procent for både nye personbiler og varevogne senest i 2035. Industrien forbereder sig på denne ændring, men personbiler og varevogne med forbrændingsmotor vil fortsat være tilgængelige på markedet indtil 2035. Andre køretøjer med intern forbrændingsmotor (lastbiler, busser og andre tunge køretøjer) vil fortsat blive fremstillet efter denne dato.


Euro 7-forslaget sigter mod mere hensigtsmæssige regler for emissioner, men også for andre forurenende elementer, samtidig med, at der tages fat på andre spørgsmål såsom dækslid og batteriers levetid. Forslaget blev forelagt af EU-Kommissionen 10. november sidste år og samler i en enkelt retsakt emissionsmålene for lette og tunge motorkøretøjer, som hidtil har været opdelt i to forskellige forordninger: forordning (EF) nr. 715/2007 for personbiler og varevogne og forordning (EF) nr. 595/2009 for busser, lastbiler og andre tunge køretøjer. Euro 7-forordningen er en del af EU-Kommissionens strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet fra 2020 og handlingsplanen for nul-forurening fra 2021.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Bogie-trækker fra Holland kører for vognmand i Herrested
- Falster-vognmand fik nyt gående alu-gulv i foråret
- Chauffører kan lade op med gratis træning på truckstop ved Horsens
- City-trailer med gardiner har en enkelt aksel
- Ja til kloge løsninger - nej til mere bureaukrati
- Regeringen har lagt retningen for fremtidens erhvervsliv
- Skattesænkning kan sætte skub i generationsskifte hos vognmænd
- Økonomi og sundhed kan aflæses i lastbilernes alder
- El-drevne lastbiler er kommet i arbejde
- Danske lastbiler arbejdede det samme
- Tysk kombiselskab transporterede 815.467 lastbillæs - 15,9 procent færre end året før
- Tørring-vognmand trak tip-trailer med fire-aksler hjem fra Hedensted

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst