Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Lufthavn skaber omkring 60.000 arbejdspladser

Fredag 22. september 2023 kl: 13:46
Af: Redaktionen

Aktiviteten i Københavns Lufthavn er en drivkraft for vækst, beskæftigelse og turisme i Danmark. Københavns Lufthavn, Center for Regional- & Turismeforskning og VisitDenmark har i en ny analyse fundet frem til, at lufthavnen samlet skaber omkring 60.000 arbejdspladser - heraf 19.300 i selve lufthavnen

Da der ikke siden 2016 har været en officiel opdatering af dansk luftfarts samfundsøkonomiske betydning, har Københavns Lufthavn taget initiativ til at udvikle en ny opgørelsesmetode i samarbejde med Center for Regional- & Turismeforskning (CRT) og VisitDenmark.


- Der har aldrig været tvivl om, at luftfarten og Københavns Lufthavn er en stærk drivkraft for vækst, velstand, beskæftigelse og turisme i Danmark. Men der har manglet en opdateret og mere valid opgørelse af, hvordan og hvor meget. Det har vi nu, siger Thomas Thessen, der er cheføkonom i Københavns Lufthavn.

 
Et stort økonomisk økosystem
2019 er valgt som primært målepunkt, da det var det sidste år før coronavirussen ankom til Europa og holdt store dele af luftfarten på jorden.


- Lufthavnen og alle virksomhederne er godt på vej tilbage efter den globale krise, så forventningen er, at vi om et til to år er tilbage på samme aktivitetsniveau som før COVID-19. Derfor er mest retvisende at bruge 2019, siger Thomas Thessen.


Aktiviteten i Københavns Lufthavn skabte i 2019 beskæftigelse for omkring 60.000 mennesker - heraf 19.300 i de flere end 800 virksomheder på lufthavnens område. De 60.000 svarer til 2 procent af alle beskæftigede i Danmark.


- Københavns Lufthavn er ramme om et stort økonomisk økosystem, der skaber masser af arbejdspladser og aktivitet i samfundet, lyder det fra Thomas Thessen.

 
Skaber værdi for 38 milliarder kroner
Af de 19.300 beskæftigede på lufthavnens område arbejdede 2.600 i selve virksomheden Københavns Lufthavne A/S, mens 600 arbejdede i Naviair med flyveledelse og 3.000 hos de groundhandler virksomheder, der på flyselskabernes vegne står for check-in, boarding, bagage og håndtering af parkerede fly.
 

4.700 arbejdede hos flyselskaberne, mens de resterende 8.400 (43 procent) først og fremmest var beskæftiget i butikker og spisesteder i terminalerne, bygge- og anlægsvirksomheder i lufthavnen og hos myndighederne som eksempelvis Politi og Told.


Overordnet bidrog den samlede aktivitet i Københavns Lufthavn med 38 milliarder kroner i bruttoværditilvækst og 17 milliarder kroner i skatte- og afgiftsprovenu i det sidste år før COVID-19.


Vigtig for turismen
Udover de mange arbejdspladser i og omkring lufthavnen skabes der yderligere beskæftigelse igennem de flere millioner udenlandske turister, som flyver til Danmark via Københavns Lufthavn. Lufthavnens betydning for dansk turisme er beregnet i samarbejde med VisitDenmark, der er ansvarlig for den officielle opgørelse over dansk turismes samfundsøkonomiske betydning.
 

I 2019 var de turister, der kom til Danmark via lufthavnen, basis for 25.000 arbejdspladser - primært i Region Hovedstaden.
 

Værdien for det brede erhvervsliv vil blive tilføjet senere
Den værdi tilgængeligheden til og fra Københavns Lufthavn skaber for resten af dansk erhvervsliv - udover turismen - er ikke inkluderet i den nye rapport. Det bliver den på et senere tidspunkt, når en igangværende europæisk analyse er afsluttet.
 

Dermed er den samlede samfundsværdi af Københavns Lufthavn reelt større end resultaterne i den seneste analyse viser, men den kan altså ikke estimeres på nuværende tidspunkt.
 

Interesserede kan finde rapporten her: 


Rapporten er en del af serien ”Viden om Luftfart”. Den nye rapport findes også sammen med de tidligere udgaver her: 







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Rederikoncern forventer et mindre resultat
- Signalfejl blokerer togtrafikken mellem Vendsyssel og det øvrige Jylland
- Fredag 19. juli 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Køreprøver bliver på dansk, engelsk eller tysk
- Elektriske minibusser kommer til Paris med brint-elektrisk lastbil
- Den syvende bus blev leveret i den syvende måned
- Fredag 12. juli 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Sporfornyelser lukker for togtrafik på flere hovedstrækninger
- Flere faglærte og ufaglærte over 60 år er i arbejde
- Passagertallet steg med godt 16 procent
- Ti initiativer skal styrke vejtransportbranchen
- Ungarn har overtaget formandsposten for EU's råd af ministre

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst