Norsk rederi indstiller linie over fjord
Torsdag 21. september 2023 kl: 09:46
Af: RedaktionenRederiet Fjord Line, der blandt andet sejler mellem en række norske havne og Hirtshals i Vendsyssel har besluttet at indstille sin færgerute over Oslo Fjorden mellem Sandefjord i Norge og Strömstad i Sverige søndag 29. oktober. Fjord Line forklarer, at ruten mellem Sandefjord og Strömstad ikke understøtter Fjord Lines vision og langsigtede strategi
Fjord Lines langsigtede strategi er at koncentrere forretningen omkring færgeruterne mellem Norge og Danmark. Fjord Line ønsker at udvikle sin forretning med udgangspunkt i turisme/oplevelsesrejser samt tilbyde de bedste kundeoplevelser ombord.
Samtidig vil Fjord Line fortsat være en central aktør for både persontrafik og godstransport mellem Norge og kontinentet.
Fjord Line har betjent færgeruten mellem Sandefjord og Strömstad med ro/pax-færgen »Oslofjord« siden 2014. Rutens hovedfokus er shopping.
- Vi er nu i dialog med de faglige organisationer og tillidsvalgte samt påbegynder drøftelsesmøder med de af vores medarbejdere, som beklageligvis bliver omfattet af ændringen, siger administrerende direktør i Fjord Line, Brian Thorsted Hansen, der fortsætter:
- Vi takker vores engagerede og loyale medarbejdere for en fantastisk indsats og for at skabe gode kundeoplevelser. En stor tak skal også lyde til alle vores kunder, som gennem årene har valgt Fjord Line, når de skulle rejse eller transportere varer mellem Sandefjord og Strömstad.
Det norske rederi oplyser, at driften af »Oslofjord« i Fjord Line regi vil blive afviklet og at det vurderes, hvordan rederiet kan afhænde skibet.
Fjord Line oplyser videre, at kunder med bookinger til ruten efter søndag 29. oktober vil få deres bookinger refunderet.
Færgen »Oslofjord« hed tidligere »Bergensfjord« og var Fjord Lines eneste færge på ruterne mellem Danmark og Norge. Færgen blev bygget i 1993.
I dag har Fjord Line tre færger på ruterne mellem Norge og Danmark - de to ro/pax-færger »Stavangerfjord« og »Bergensfjord«, der bruger flydende gas som brændstof og blev taget i brug i 2013 samt hurtigfærgen »Fjord FSTR«, der blev leveret til rederiet i 2021.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Sværlasttrailer er specialopbygget til generatorer
- Næstved har fået en ny tankstation til lastbiler og andre store køretøjer
- Fredag 20. december 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Webside forklarer og oplyser om ny kilometerbaseret og CO2-afhængig vejafgift
- Havneselskab fra Fredericia kan blive medejer af havn i Thy
- Havnen i Aarhus bliver til et aktieselskab
- Transportministerens forslag om vinterdæk er sendt i høring
- Vognmandsformand sender nytårshilsen
- Skrothandler har overført en nye tre-akslet anhænger til Skibby på Sjælland
- Chauffører og vognmænd er blevet enige om nye satser for skattefri rejsegodtgørelse
- Transportministeren overvejer at droppe 25-timersreglen for parkering på rastepladser
- Fire-akslet anhænger har et udtræk på fire meter
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |