Flensborg-rederi sælger Middelhavnsruter til dansk koncern
Mandag 18. september 2023 kl: 11:35
Af: Redaktionen
Fra venstre: Ronny Moriana (Managing Director of FRS Iberia), Götz Becker (CEO of FRS) sammen med Tim Gädecken (Managing Director of FRS Iberia) foran HSC »Levante Jet«. (Foto: FRS)
DFDS oplyser, at rederikoncernen har købt Flensborg-rederiet FRS' (Förde Reederei Seetouristik) spanske selskab, FRS Iberia/Maroc, der driver tre ruter over Gibraltarstrædet mellem Spanien og Marocco. Med købet følger syv skibe - eksempelvis Molslinjens to tidligere ro/pax-færger Mette og Maren Mols fra 1996. De syv skibe har en gennemsnitsalder på 23 år
FRS Iberia/Maroc, der er en division af det tyske short-sea færgeselskab FRS GmbH & Co. KG med hovedsæde i Flensborg, har hovedkontor i Tarifa i Spanien og startede sin virksomhed i 2001. FRS Iberia/Maroc driver tre short-sea færgeruter over Gibraltarstrædet, der forbinder Spanien og Marokko.
- Vi er meget glade for at udvide vores netværk til at omfatte et af Europa's betydningsfulde færgemarkeder, som vi forventer vil vise vedblivende høj vækst understøttet af den igangværende near-shoring af forsyningskæder til Europa, siger Torben Carlsen, der er administrerende direktør i DFDS.
Han suppleres af Mathieu Girardin, der er Head of DFDS’ Ferry Division og EVP, som peger på, at købet af FRS Iberia/Maroc er en fantastisk mulighed for DFDS til at skalere sin forretningsmodel.
- Vi vil bruge vores styrker og erfaringer, ikke mindst fra Kanalens short-sea færgemarked, til at videreudvikle Gibraltarstrædets færgeinfrastruktur, mens vi understøtter regional turisme og handel, siger Mathieu Girardin.
Hos Flensborg-rederiet FRS fremhæver Götz Becker, der er administrernede direktør i FRS Group, at FRS Iberia/Maroc har opereret med stor succes i mere end to årtier.
- Vi er glade for at have fundet en partner i DFDS, som vil drive virksomheden videre på en gennemprøvet måde og sikre dens fortsatte vækst og passe godt på vores medarbejdere, siger Götz Becker.
Efter et ødelæggende jordskælv i Marokko for nyligt har FRS Group tilbudt marokkanske myndigheder at hjælpe med transport af nødforsyninger, medicin og andet nødhjælpsudstyr. DFDS bakker op om bestræbelserne og undersøger gennem diplomatiske repræsentanter mulighederne for at yde yderligere bistand.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Vognmand fra Vesthimmerland valgte vogn med gående gulv
- Akutplan giver klarere rammer for vognmændenes omstilling
- Transportorganisation holder fast i sin stævning af Staten
- Ny sanktionsmodel - stadig flest bøder på 9.000 kroner
- Vognmandsorganisation ser positivt på elektrisk netaftale
- Bredt flertal i Folketinget har vedtaget en akutplanen for elnettet
- Bro på E45 i Nordsverige var for svag til at bære særtransport på 100 ton
- Motorvej E45 får tre nye støjskærme ved Aarhus
- Lastbilchauffør kørte med væltet last
- Broen over Øresund bliver lukket torsdag aften
- Polsk chauffør havde udeklarerede cigaretter på ladet
- Flere kom til skade i trafikken sidste år
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




