Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
EU-STØTTET UNDERSØGELSE:

Bornholm er egnet som base til lokal Power-to-X-produktion

Fredag 15. september 2023 kl: 13:27
Af: Redaktionen

Der er basis for at producere grønne brændstoffer på Bornholm. Det er konklusionen i en EU-støttet rapport, der er udarbejdet på baggrund af undersøgelser gennemført i det seneste års tid om muligheden for lokal Power-to-X-produktion af energi på Bornholm

Bag den EU-støttede undersøgelse og rapport står en arbejdsgruppe ledet af Rønne Havn A/S og en række lokale og nationale aktører - blandt andet Bornholms Regionskommune, Rambøll, Topsoe, Ørsted, BEOF og DTU.


Undersøgelsen har haft som formål at undersøge grundlaget for en PtX-produktion på Bornholm. Produktion af Power-to-X brændstoffer er blevet relevant i forbindelse med etableringen af ​​Energiøen Bornholm, hvor der efter planen skal opsættes mindst  tre GW havvind, samt etableres energiforbindelser til Sjælland og Tyskland.


Et Power-to-X-projekt kan ifølge rapporten være med til at øge værdien af ​​den nye energiø og understøtte de politiske målsætninger om 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030 og udbygning af Power-to-X-projekter i Danmark.


Hovedklusionerne i Power-to-X-rapporten er blandt andet:
  • Power-to-X produktion på Bornholm er mulig i forbindelse med etableringen af Energiøen Bornholm
  • Der er rigeligt med spildevand til rådighed på Bornholm - også til et stort Power-to-x-anlæg. Det vil ikke være nødvendigt at anvende hverken grundvand eller havvand i en eventuel Power-to-X-proces
  • Der er et marked for grønne brændstoffer lokalt, ligesom det er forventeligt, at der vil være et hurtigt voksende marked til skibsfarten
  • Der er muligheder for at lave sektorkobling og udnytte spildvarme fra et Power-to-X anlæg til fjernvarme
  • Spildvarme fra et Power-to-X-anlæg kan også udnyttes til nye erhverv på Bornholm
  • Oxygen fra et Power-to-X-anlæg kan bruges til at rense spildevand gennem eksempelvis symbiose mellem spildevand og Power-to-X-produktion
  • Et Power-to-X-anlæg kan hjælpe med at balancere energisystemet

Undersøgelsen kommer ikke med konkrete forslag til placering af et Power-to-X-anlæg, men har udarbejdet en guideline til potentielle udviklere med input omkring placering af et eventuelt Power-to-X-anlæg på Bornholm.


Som en del af undersøgelsen er der blevet lavet et roadmap eller arbejdsprogram for, hvordan et Power-to-X-anlæg kan etableres. Den viden vil blive gjort frit tilgængelig ligesom andre af undersøgelsens konklusioner.


Projektet har set på produktion af ammoniak og hydrogen, men vil i de kommende måneder også undersøge om det også er muligt at etablere en produktion af methanol, som er det brændstof, mange skibe begynder at sejle på.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- De fem svenske havne i EU's TEN-T net bevarer deres status
- EU's transportnetværk er blevet revideret
- Aarhus Havn får EU-støtte til etablering af landstrøm til containerskibe
- Færgerederi har fået ny administrerende direktør
- Del af Limfjordshavn bliver midlertidigt militært område
- Transportkoncern opnåede et mindre bruttoresultat med øgede markedsandele
- Rederi vedtager klimamål med Science Based Targets Initiative
- Politiet kontrollerede skibe i Aarhus havn
- Genvalgt kom­mis­sions­for­mand udsender maritime pejlemærker
- Rederikoncern forventer et mindre resultat
- Energistyrelsen har vedtaget plan for Hesselø Havvindmøllepark
- Nyvalgte EU-politikere fra Danmark har fået deres udvalgsposter

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst