Nye emissionsfrie færge til Femern-overfart nærmer sig stabelafløbning
Fredag 15. september 2023 kl: 11:38
Af: Redaktionen
Der arbejdes på højtryk, både på skibsværftet Cemre i Tyrkiet og i færgeterminalerne i Rødby og Puttgarden, så alt bliver klar til indsættelse af Scandlines’ nye zero direct emission fragtfærge på Femern Bælt i 2024. I løbet af fjerde kvartal søsættes færgen ved stabelafløbning
Det går planmæssigt med byggeriet af Scandlines’ nye zero direct emission fragtfærge, der har arbejdstitlen PR24 (Puttgarden-Rødby 2024). I fjerde kvartal får færgen for første gang kontakt med sit rette element, når skibsskroget sendes fra beddingen ud i vandet. Skibet kommer herefter til at ligge ved udrustningskajen, hvor det resterende arbejde vil blive udført.
Færgeterminalerne i Rødby og Puttgarden skal også forberedes til indsættelsen af PR24. Scandlines er i fuld gang med at installere ny og stærkere rampe til øverste vogndæk i Leje 3 i Rødby, da PR24 skal transportere lastbiler på både øverste og nederste dæk. En stor kran fjerner i disse dage den nuværende 59 meter lange rampe til øverste vogndæk.
Når færgen indsættes på Femern Bælt i 2024, kan verdens største batterisystem på 10 MWh oplades på blot 17 minutter i Rødby.
I 2019 investerede Scandlines i et 50 kV/25 MW strømkabel til Færgevej i Rødbyhavn. Kabelet er i dag forlænget med cirka 1,2 kilometer til den nye transformer mellem Leje 2 og 3. Efter planen påbegynder leverandøren NES (Norwegian Electric Systems) installation af transformer, kontrol- og koblingsudstyr samt ladestation til den nye færge i løbet af efteråret.
Scandlines investerer også i et 30 kV/15 MW strømkabel inklusive transformer og ladestation til havnen i Puttgarden. Fra 2025 bringer det opladningstiden ned på 12 minutter i hver havn og betyder, at færgen kan tilbagelægge de 18,5 km mellem Rødby og Puttgarden på 45 minutter uden direkte udledning af emissioner.
Fakta om den emissionsfrie Scandlines-fragtfærge til ruten Rødby-Puttgarden:
- Længde: 147,4 meter
- Bredde: 25,4 meter
- Design dybgang: 5,30 meter
- Lastkapacitet: 66 fragtenheder (cirka 1.200 banemeter)
- Maksimalt antal passagerer: 140
- Servicefart: 16/10 knob
- Overfartstid: 45 minutter (fra 2025)
- Batterisystem: 10 MWh
- Opladning i havn: 12 minutter (fra 2025)
- Direkte emissioner under overfarten: 0
- Investering: 80 millioner euro

.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Landet bedste arbejdspladser er fundet
- Biltransportør vil med på den elektriske vogn
- Sønderjysk vognmand hentede fire-akslet tiptrailer i Østjylland
- Rumænske palletyve blev taget af politiet
- Japansk bilkoncern vil være med i svensk-tysk brintsamarbejde
- Den største havn ved Limfjorden håndterede sidste år 2,4 millioner ton gods
- Nyt design skal sikre færgerampe mod at falde ned
- Cyberangreb overhaler arbejdskraftmangel som transportbranchens største AI-barriere
- Cyklist overså vigepligt og ramte skraldebil
- Stop østrigske kørselsrestriktioner
- Åben trailer har fire aksler og truck-beslag bagerst
- Svensk lastbilproducent har syv modeller med fem stjerner
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)



